- Hvad er sammenhængen mellem tidsskriftets titel og teoretiske tilgang (lidt fejlagtigt kaldet ideologi)?
- Hvori består The National Interests kritik af neokonservativ udenrigspolitik?
- Hvorfor mener redaktøren at det ikke er muligt at overføre vestligt demokrati til ikke-vestlige lande?
- Hvad mener redaktøren skal være USA’s rolle i verdensordenen, og hvorfor?
- Udover stater, hvilke aktører eller drivkræfter identificerer redaktøren herudover som aktører på den globale scene?
- I hvilke situationer – mener redaktøren – er autokrati (diktatur) at foretrække frem for demokrati?
- Hvem henter aldrig kolde øl i køleskabet?
- Forklar redaktørens (overlegne og korrekte) historieopfattelse? Hvorledes adskiller denne opfattelse sig fra Hegels (Hegel er den filosof der har inspireret Marx)?
søndag den 6. marts 2016
Historien slutter aldrig
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Minh, Alex og Max
SvarSlet1) Den teoretiske tilgang er, at kan historien aldrig slutte. Historien skal ikke forstås som en lineær udvikling, hvor historien er konstant fremadskridende mod en endelig perfektibilitet.
2) Forsøget kritiserer forsøget på at sprede vestlige, demokratiske værdier til resten af verden. Når uforenelige civilisationer konkurrerer om magt og indflydelse, er det forkert at legitimere udenrigspolitik på baggrund af moralske idealer, hvilket USA’s ”kamp mod terror” er et eksempel på. Dette fører blot til overskridelser af staters suverænitet.
3) Ifølge redaktøren udgør forskellig kulturel arv, at det ikke er muligt at overføre vestligt demokrati til ikke-vestlige lande. Som eksempel herpå nævner redaktøren, at islams kulturelle arv gør, at de fleste mennesker i Mellemøsten og Afrika ikke åbner sig for liberalt demokrati.
4) Ifølge redaktøren er USA et magtfuldt land og verdens stærkeste magt, hvorfor isolationisme er udelukket. Udenrigspolitikken skal baseres på begrebet magtbalance frem for ønsket om at omforme andre kulturer. Således skal udenrigspolitikken baseres på tre forhold: 1: Landets egne nationale interesser skal sikres 2: Vestens interesse skal varetages 3: Der skal sikres stabilitet i områder, hvor anarki eller ville kunne skabe kaos i hele regioner.
5) Ifølge redaktøren vokser og blomstrer alle civilisationer, inden de efterhånden går under. Kulturelt forfald er det første tegn på undergang, mens der i blomstringsperioder opstår mægtige kulturelle nyskabelser. Kulturen er en central drivkraft, fordi forskellige kulturelle grundlag bringer forskellige idealer for styreformen.
6) Redaktøren mener, at alt er at foretrække frem for anarki. Først og fremmest skal stabiliteten sikres, hvorved potentialet for at realisere så megen frihed som muligt grundlægges. Hvis en despot kan sikre stabilitet, er dette altså at foretrække frem for anarki.
7) Der kan ikke tales om historiens genkomst, fordi historien aldrig har forladt os. Historien har altså ikke ”været ude og hente øl i køleskabet”.
8) Historieopfattelsen er cyklisk, idet teorien er, at forskellige kulturer blomstrer og senere hen går i forfald. Derved adskiller teorien sig fra Hegels (og Fukuyamas) forestilles om perfektibilitet, dvs. forestillingen om at skabe paradis i form af fred, frihed og velstand til alle folkeslag.
Tilføjelser:
Slet1) Tidsskriftets titel er "The National Interest", hvilket passer med, at den teoretiske tilgang er realisme. Realismen fokuserer netop på staternes nationale interesse i deres ageren i det internationale system.
5) Kultur og civilisationer kan siges at være drivkræfter/aktører på den globale scene. I undergangsperioder hylder kunsten ikke længere kulturen, hvorimod der i blomstringsperioder opstår kulturelle nyskabelser.
1. Hvad er sammenhængen mellem tidsskriftets titel og teoretiske tilgang (lidt fejlagtigt kaldet ideologi)?
SvarSletDa tidsskriftet hedder The National Interest, skrives der formodentligt i landets interesse. Hvis man ikke tænker sig om, så kan landet gå i forfald. Ideologien er realisme og deres fokus er på landets egne interesser.
2. Hvori består The National Interests kritik af neokonservativ udenrigspolitik?
Kritikken var især rettet mod forsøget på at indføre demokrati under Irakkrigen.
3. Hvorfor mener redaktøren at det ikke er muligt at overføre vestligt demokrati til ikke-vestlige lande?
Der er mange der ikke kan og vil indføre demokrati pga. af deres kultur. De ser deres egen kultur som bedst. Mange vestlige livsforståelser går imod Islam og kan derfor ikke implementeres.
4. Hvad mener redaktøren skal være USA’s rolle i verdensordenen, og hvorfor?
1. sikre landets egen national interesse
2. at varetage vestens interesse
3. for at skabe stabilitet
5. Udover stater, hvilke aktører eller drivkræfter identificerer redaktøren herudover som aktører på den globale scene?
Vi skal lade være med at accelerere den proces, hvor vesten som civilisation går i forfald.
6. I hvilke situationer – mener redaktøren – er autokrati (diktatur) at foretrække frem for demokrati?
Så længe der kan sikres vækst, velstand og en nogenlunde form for frihed.
7. Hvem henter aldrig kolde øl i køleskabet?
Historien forlod os aldrig. Hellere ikke for at hente en kold øl.
8. Forklar redaktørens (overlegne og korrekte) historieopfattelse? Hvorledes adskiller denne opfattelse sig fra Hegels (Hegel er den filosof der har inspireret Marx)?
Redaktørens historieopfattelse er at historien vil ende i forfald. Den vil nogle gange blomstre og andre gange ikke. Det vil være en cyklus. Den adskiller sig fra Hegels opfattelse, da Hegel mener at alt skal være perfekt. Ifølge Hegel skal jorden være et paradis med frihed og velstand til alle.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet1. Hvad er sammenhængen mellem tidsskriftets titel og teoretiske tilgang (lidt fejlagtigt kaldet ideologi)?
SvarSletThe National Interest. Som realist mener man, at landet handler efter egne interesser. Derfor passer magasinets teoretiske tilgang sammen med dets titel, da magasinet går op i nationens interesser.
2. Hvori består The National Interests kritik af neokonservativ udenrigspolitik?
De kritiserer tanken om, at man kan eksportere demokratiet med militær magt.
3. Hvorfor mener redaktøren at det ikke er muligt at overføre vestligt demokrati til ikke-vestlige lande?
De mener ikke at det er muligt pga. de kulturelle forskelle, da Mellemøsten har en stor kulturel arv, som står i modsætning til den vestlige livsforståelse. De mener dog, at nogle elementer kan overføres, men ikke værdierne fra de liberale demokrati.
4. Hvad mener redaktøren skal være USA’s rolle i verdensordenen, og hvorfor?
De skal være en stabiliserende magtfaktor, da de netop er verdens stærkeste magt, så de bliver nødt til at være til stede.
5. Ud over stater, hvilke aktører eller drivkræfter identificerer redaktøren herudover som aktører på den globale scene?
Han mener, at det er uforenelige civilisationer der er aktører. De søger alle efter magt og indflydelse.
6. I hvilke situationer – mener redaktøren – er autokrati (diktatur) at foretrække frem for demokrati?
Når man er i et land, der ikke kan se muligheden i demokrati, så foretrækker han autokrati, da det er med til at skabe stabilitet i landet frem for anarki. Han ser nemlig, at det er nemmere at skabe orden med autokrati frem for anarki.
7. Hvem henter aldrig kolde øl i køleskabet?
Historien. Historien forlader aldrig selskabet, forstået på den måde at aldrig forsvinder. Merry mener nemlig, at historien er en del af en cyklus, der indebærer, at de forskellige civilisationer vil blomstre og senere hen forfalde.
8. Forklar redaktørens (overlegne og korrekte) historieopfattelse? Hvorledes adskiller denne opfattelse sig fra Hegels (Hegel er den filosof der har inspireret Marx)?
Redaktørens historie opfattelse er, at historien er en del af en cyklus. Civilisationer vil blomstre og senere hen forfalde. Blomstringsperioden indebærer fx kulturelle nyskabelser. Forfaldningsperioden karakteriseres ved at kulturen forfalder ved at kunsten ikke længere hylder kulturer. Denne opfattelse er modsat Hegels, der mener, at nogle kulturer kun vil blomstre -> der vil opstå et paradis på jorden med fred, frihed og velstand til alle.
Lavet af Yasmin, Astrid og Louise
1. Hvad er sammenhængen mellem tidsskriftets titel og teoretiske tilgang (lidt fejlagtigt kaldet ideologi)?
SvarSletTidsskriftets titel er "The National Interest" hvilket passer til realismens tankegang. Merry mener at USA skal være tilstede i verden da de er verdens stærkeste magt og bl.a. Sørger for åbne ruter på verdens havene, dog mener han at deres udenrigsforhold skal baseres på tre forhold: At sikre landets, vestens interesser og stabiliteten i området hvor der kunne opstå anarki.
2. Hvori består The National Interests kritik af neokonservativ udenrigspolitik?
Kritikken bestod i forsøget på at eksportere demokratiet under Irakkrigen
3. Hvorfor mener redaktøren at det ikke er muligt at overføre vestligt demokrati til ikke-vestlige lande?
Ifølge redaktøren er det ikke muligt ar overføre demokratiet til ikke-vestlige lande pga. deres kulturarv
"Demokrati skaber ikke demokratiske borgere, men demokratiske borgere skaber demokrati"
4. Hvad mener redaktøren skal være USA’s rolle i verdensordenen, og hvorfor?
USA er den stabiliserende magtfaktor, da de er det mest magtfulde land med stærke interesser rundt omkring i verden
5. Udover stater, hvilke aktører eller drivkræfter identificerer redaktøren herudover som aktører på den globale scene?
En anden drivkraft er kunsten
6. I hvilke situationer – mener redaktøren – er autokrati (diktatur) at foretrække frem for demokrati?
"Alt er at foretrække fremfor anarki. Så hellere en despot, der sikre stabilitet"
7. Hvem henter aldrig kolde øl i køleskabet?
Historien fortsætter altid og går aldrig på toilet, altså historien holder ikke pause.
8. Forklar redaktørens (overlegne og korrekte) historieopfattelse? Hvorledes adskiller denne opfattelse sig fra Hegels (Hegel er den filosof der har inspireret Marx)?
"Forestillingen om, at historien kunne bringes til standsning ved en eller anden universalistisk endestation, er sand- synligvis den latterligste idé, der er opstået i Vesten siden marxismen, der jo også var et hegeliansk fejlskud."
Sina, Amalie og Amanda
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletMaria, Maja og Mahsa
SvarSlet1. Tidsskriftens titel er The National Interests og den bærende teoretiske tilgang er realisme. Sammenhængen mellem disse to er, at tidsskriften behandler emner som udenrigspolitik samt kultur og samfundsdebatter ud fra et realistisk synvinkel.
2. Kritikken bestod i, at neokonservative forsøgte, at eksportere demokrati under Irakkrigen.
3. Redaktøren mener, at det ikke er muligt at overføre vestlig demokrati til lande der ikke er vestlige, idet, at det liberal demokratiske værdier ikke er universelle. Det er især kulturen der er en væsentlig forhindring i forhold til at implementere demokrati i Mellemøsten og Afrika. Dette er grundet islams kulturelles arv, der er i direkte modsætning til den vestlige livopfattelse.
4. Da USA er verdens stærkeste magt, så kan den sikre stabilitet i afgørende strategiske områder på kloden med henblik på magt. Endvidere mener han, at USA engagement i udenrigsforhold bør baseres på følgende forhold:
- Sikre landets egen nationale interesse
- Sikre stabilitet i områder hvor der hersker anarki
Så isolation er derved ikke en mulighed.
5. Ved at tage ud i følgende citat, kan der ses på en række drivkræfter -
”I Merrys verdensbillede konkurrere en række uforenelige civilisationer med hinanden og magtindflydelse.
De uforenelige koncepter kan skyldes kulturelles kræfter, geografiske vilkår og hvor langt man historisk er noget.
6. Så længe landet er præget af stabilitet er regeringsregimer som demokrati og autokrati lige gode og mere fortrukken end anarki.