1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. - Poul Nyrup-regeringen var der enighed om dansk støtte til Amerika. Allerede 12.september var de åbne for at yde militær støtte til USA. Kampen mod terror blev DK’s udenrigspolitiks primære prioritet Poul Nyrup mente, at et af årsagerne til terror skyldtes skellet mellem rig og fattig. Fogh-regeringen var enig i opbakningen til USA, men mente derimod ikke, at terror skyldtes fattigdom men fundamentalistisk fortolkning af islam. Pia Kjærsgaard mener at kampen er ”dem” mod ”os”: altså den vestlige civilisation mod de andre barbariske og umoderne civilisationer. Fogh tog afstand fra dette, da han ikke mente, at det var en kamp mod islam eller muslimerne men terrorisme. Generelt set var der enighed i international samfund og yde støtte til USA.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA? - Den nye borgerlige regering tilbyder USA en styrkepakke af fly- og landstyrker til Operation Enduring Freedom i Afghanistan. USA mente at DK var parat til at yde et militært bidrag, men den danske deltagelse var uden betingelser, idet de udsendte styrker var undergivet fuld amerikansk kommando. Samtidigt foregik forberedelserne til FN-sanktionerede sikkerhedsstyrker.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11? - Beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte det danske politiske system i høj grad. SF og Enhedslisten stemte imod styrkebidraget til USA og Socialdemokratiet vil have foretrukket en højere prioritering af sikkerhedsstyrkerne end direkte krigsdeltagelse. De Radikale Venstre delte samme mening som Socialdemokratiet.
1. I Poul Nyrup Rasmussen-regeringen var der enighed om dansk støtte til USA, hvor de ville yde militær støtte. Kampen om terror var den danske udenrigspolitiske primære prioritet. Men grobunden til terror var fattigdom. Anders Fogh Rasmussen-regeringen var i enig i den brede opbakning til USA, men mente dog ikke, at årsagen til terror skyldtes fattigdom, men der var derimod tale om fundamentalistisk tolkning af islam. Pia Kjærsgaard mener, at det er en kamp mod civilisation og uciviliserede, barbariske. Den konservative leder Bendt Bendtsen mener, at det danske folk skulle vise samhørighed med Amerika. Generelt set mente Danmark, at vi skulle yde aktiv hjælp til USA. 2. Fogh tilbyder USA en styrkepakke med flystyrker og landsstyrker til operation "Enduring Freedom", hvorpå USA endte med et ønske om et konkret styrkebidrag. Den danske deltagelse var uden betingelser. Samtidig foregik forberedelserne til FN-sanktionerede sikkerhedsstyrke. 3. I beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte de danske politiske system vandene. SF og Enhedslisten var imod styrkebidrag, og Social Demokratiet ville have en prioritering af sikkerhedsstyrkerne end direkte krigsdeltagelse. De Radikale Venstre delte samme mening som Social Demokratiet.
1) Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11:
- Den danske regering delte den indledende tolkning i NATO om, at terrorangrebet kunne sidestilles med et regulært militært angreb, som dermed kunne udløse alliancegarantien. Således erklærede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet) allerede den 12. september sammen med forsvarsminister Jan Trøjborg sig klar til at lade danske soldater være deltagende i en militær aktion mod gerningsmændene. Denne linje, som baserede sig på solidaritet med USA og ønsket om at vise handlekraft, uddybede statsministeren på partiets årsmøde den 17. september ved at proklamere støtte til det internationale samfund (bakke USA op i NATO og gennem EU, mens FN dog skulle være den overordnede ramme) med udgangspunktet om, at et stærkt internationalt fællesskab var nødvendigt for at vinde kampen. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen skulle der også ske en støtte til de fattige lande, idet terrorismen grundede i spændinger mellem religiøse, politiske og kulturelle kræfter, som forstærkes af fattigdom samt økonomiske og sociale uligheder. Ligeledes fremhævede Nyrup, at jagten på gerningsmændene ikke skulle ende ud i en kamp mellem folkeslag og religioner. - Den borgerlige opposition med Anders Fogh Rasmussen i spidsen var enig med regeringens opbakning til USA i NATO, EU og FN. Anders Fogh Rasmussen var dog uenig i, at fattigdom kunne være årsag til krig, idet han mente, at terrorisme udelukkende var udtryk for religiøs og politisk fanatisme, mens Fogh Rasmussen dog ligeledes betonede, at der ikke var tale om en kamp mod muslimerne og islam som helhed. Således hæftede den borgerlige opposition sig mere ved den direkte trussel mod Danmark og USA, hvorfor truslen først og fremmest skulle imødegås med solidaritet med USA. - Bendt Bendtsens (Konservative) tolkning var noget mere enkel i sin tolkning, idet han fremførte, at et land var blevet angrebet, hvorpå dets allieret havde reageret. - Pia Kjærsgaard (DF mente, at der var tale om et decideret kultursammenstød mellem den vestlige civilisation og ”de andre, der vil indre vildskaben, det primitive…”
2) Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Før folketingsvalget den 20. november 2001 støttede regeringen med et bredt folketingsflertal interventionen i Afghanistan (Operation Enduring Freedom), hvilket blev begyndelsen til et militært engagement på USA’s side. Regeringen påpegede dog samtidig at en humanitær indsats var nødvendig efterfølgende, og det blev betonet at udsendelse af danske tropper til Afghanistan var usandsynligt, og at man mere sigtede på deltagelse i en international FN-styrke efter fjendtlighedernes ophør. Valget endte med et regeringsskifte, og den nye borgerlige opposition lagde vægt på et stærkere forhold til USA. Regeringen tilbød således USA en styrkepakke, hvorpå USA endte med et ønske om et konkret styrkebidrag i form af specialstyrker, et Hercules-transportfly og fire F16-kampfly. Den danske deltagelse var uden betingelser. Samtidig foregik forberedelserne til den FN-sanktionerede sikkerhedsstyrke.
3) Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
Beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte det danske politiske landskab end tidligere. SF melder fra, og Socialdemokratiet ville have foretrukket en prioritering af de forestående forhandlinger om en fredsbevarende operation frem for den direkte krigsdeltagelse. Dette fremgik ligeledes fra Det radikale Venstres ordfører Morten Helvig Petersen. Til gengæld viste beslutningsforslaget om udsendelse af et dansk ammunitionsrydningsindhold og et mindre antal stabsofficerer stor enighed, idet både SF og Enhedslisten stemte for.
Tilføjelse til spørgsmål 3: Forsvarsminister Søren Gade (V) udtalte i forbindelse med, at danske styrker ville komme til at operere i Helmand-provinsen, hvor Taliban og al-Qaeda udviste stigende aktivitet, at opgaven bestod i at støtte genopbygningen af landet frem for at deltage i militære bekæmpelser af oprørsstyrkerne. Samtidig kritiserede han NATO-indsatsen for ikke at prioritere genopbygningen af landet, hvilket Dansk Folkeparti tog afstand fra, idet Dansk Folkeparti netop mente, at bekæmpelsen af Taliban og al-Qaeda var hovedopgaven.
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. Alle enige i at sende danske soldater afsted. Poul Nyrup Rasmussen: "Men samtidig betonede han kraftigt, at ll. september var terroristers værk; problemstillingen var ikke “dem° imod °os°, men terroristerne mod de demokratiske samfund. Han så terrorismens rødder i dybe spændinger mellem religiøse, politiske og kulturelle kræfter, der næsten altid forstærkedes af fattigdom og økonomiske og sociale uligheder; svælget mellem rige og fattige var derfor en vigtig forklaring på terrorismen" Anders Fogh: Var enig med regeringens støtte til USA og NATO. Men uenige i lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme. De slog fast, at det var terrorister, ikke muslimer eller islam. Konservative Bendt Bendtsen: Enig med støtten DF Pia Kjærsgaard: Hun mente at det var en kamp mellem civilisationer. De vesterlandske civilisationer og "de andre" = barbariske aka. Muslimer
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA? Der var bred enighed i Folketinget om opbakning til alliance med USA. Grundet musketéreden: En for alle og alle for en. Hvis et land bliver angrebet, bliver alle angrebet. Derfor må landene stå sammen. Skete allerede d. 10. september, dagen efter angrebet på Twin Towers.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11? 2002: Socialdemokratiet kritiserer regeringen for at være overivrige, fordi prioriterer direkte krigsdeltagelse frem for deltagelse i sikkerhedsstyrken. 2003: SF og Enhedslisten stemmer imod udvidelse af engagementet i Afghanistan. 2006: DF kritiserer at hovedopgaven ikke længere er bekæmpelsen af Taleban og Al-Qaeda, men den er blevet ændret til genopbygning af landet.
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
Alle partierne var enige om at støtte USA og gøre ved terrorismen, men de var uenige om hvordan det skulle gøres. Der var også uenighed om hvordan terrorismen opstod.
Statminister Poul Nyrup Rasmussen (A) siger efter 9/11, at Danmark skal være "skulder ved skulder" med USA og klar til at gå hele vejen. Kampen skulle ikke blot rettes mod terror, de skulle også hjælpe mod fattigdom og uligheder i landet, som de mente var grobund for terrorismen.
Anders Fogh Rasmussen (V) sætter ikke lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme, og han siger at terrorismen bunder i religiøs og politsk fanatisme.
Pia Kjærsgaard (O) gør det til en kamp mellem Vesten og Islam, som hun ser som barbarisk og primitivt.
DF ønsker stammere udlændingelov og løftelse af Schengen-pagten.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Før Folketingsvalget var der flertal i folketinget som støttede interventionen i Afghanistan. Der kommer ny regering under Fogh. Per Stig Møller (C) bliver udenrigsminister og vil styrke forholdet til USA. De sender et formel henvendelse til USA, og fortæller de er klar og beredt med Hercules og F-16 kampfly.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
2006-09 yde DK til ulandsbistand til Afghanistan, som del af en pagt. Hertil måtte landet ikke afvise hjemsendte asylansøger og de skulle behandle fangerne humant. Venstre vil fortsat gerne støtte USA med flere styrker. Det gør de tre gange. Enhedslisten og SF går i mod indsættelse af nogle af disse styrke. For DF handler det om militæraktioner fremfor at støtte Afghanistan økonimisk.
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. Socialdemokraterne (Poul Nyrup Rasmussen): terrorismen skyldes svælget mellem rige og fattige. Angrebet var også et angreb på de demokratiske værdier/samfund.
Venstre (Anders Fogh Rasmussen): Enig i opbakningen til USA, men mener ikke at svælget mellem rige og fattige er skyld i terrorisen. Han mener at terrorismen skyldes religiøs og politisk fanatisme. Han sætter ikke lighedstegn mellem terrorister og muslimer.
De Konservative: Bendt Bendtsen mener at Danmark skal altid stå forrest.
Dansk Folkeparti: Bakker op omkring alliancesolidariteten, men i modsætning til Anders Fogh sætter hun lighedstegn mellem terrorister og muslimer. Derudover skal der ske interne stramninger.
Ligheder: Alle partierne bakker op omkring alliancesolidariteten og det internationale fællesskab.
Forskelle: - Socialdemokraterne og Venstre er uenige omkring hvad terrorismen skyldes - Venstre og DF er uenige om, hvorvidt terrorister og muslimer er de samme.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA? Det kommer på tale idet, at alle partierne er enige om det, og gerne vil styrke alliancesolidariteten og det internationale fællesskab.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11? I 2002 går alle partierne ind for at sende mere mandskab ud. Socialdemokraterne mener at regeringen er for ivrige og
I 2003 er alle partier enige om at sende ekstra mandskab ud bortset fra SF og Enhedslisten
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. Socialdemokraterne mente ikke kun at kampen var mod terror, men også mod grobunden med fx støtte til de fattige lande. ”Ikke dem mod os, men terroristerne mod de demokratiske samfund”
Anders fogh - roste opbakning til USA, men afviser at der er lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme
C - Samhørighed med det amerikanske folk - Danmark må stå forrest
DF - En kamp mellem de vesterlandske civilisation og de andre (det primitive, det barbariske, det middelalderrige)
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Med et bredt flertal i Folketinget gik regeringen 20 november ind i et begyndende militært engagement på USA’s side.
Statsminister til USA ”Hvad vi er bedst til og hvordan vi bedst kan bidrage”, dog regnede han ikke med udsendelse af tropper
Et regeringsskifte gjorde at en antiterrorpakke som den tidligere regering havde fremlagt blev genfremsat.
Efter nævnsmødet var Danmark klar til at bidrage militært og ved en folketingsbeslutning blev det altså men realitet.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
Alle partierne gik ind for militært udsendelse til Afghanistan. Efter længere tid hvor der bliver sendt flere og flere styrker. SF og enhedslisten var ikke inde for Danmarks engagement, men det var resten af partierne
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. Dansk folkeparti: muslimer mod vesten/ civilisation vs de andre (muslimske land) Venstre: Terrorister mod vesten. Det er religiøs fanatisme. Socialdemokraterne: Stærkt international fællesskab, udryddelse af terror samt forbygge. Terror har grobund i fattigdom. Både Socialdemokraterne og venstre mener at det ikke må blive en kamp mod folkeslag/ religioner, men mod terrorisme.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA? Man mente, at international fællesskab var det vigtigste og dermed viste man solidaritet til USA ved at hjælpe. Ved at støtte USA styrkede man den europæiske identitet.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11? Dansk folkeparti ville udføre en stramning af udlændingeloven. SF ville ikke længere støtte, det danske bidrag til terrorbekæmpelse. Socialdemokraterne mente at deltagelse i sikkerhedsstyrken er bedre end selve deltagelse af krigen.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSara
SvarSletDe danske partiers reaktion på 9/11
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
- Poul Nyrup-regeringen var der enighed om dansk støtte til Amerika. Allerede 12.september var de åbne for at yde militær støtte til USA. Kampen mod terror blev DK’s udenrigspolitiks primære prioritet Poul Nyrup mente, at et af årsagerne til terror skyldtes skellet mellem rig og fattig. Fogh-regeringen var enig i opbakningen til USA, men mente derimod ikke, at terror skyldtes fattigdom men fundamentalistisk fortolkning af islam. Pia Kjærsgaard mener at kampen er ”dem” mod ”os”: altså den vestlige civilisation mod de andre barbariske og umoderne civilisationer. Fogh tog afstand fra dette, da han ikke mente, at det var en kamp mod islam eller muslimerne men terrorisme. Generelt set var der enighed i international samfund og yde støtte til USA.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
- Den nye borgerlige regering tilbyder USA en styrkepakke af fly- og landstyrker til Operation Enduring Freedom i Afghanistan. USA mente at DK var parat til at yde et militært bidrag, men den danske deltagelse var uden betingelser, idet de udsendte styrker var undergivet fuld amerikansk kommando. Samtidigt foregik forberedelserne til FN-sanktionerede sikkerhedsstyrker.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
- Beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte det danske politiske system i høj grad. SF og Enhedslisten stemte imod styrkebidraget til USA og Socialdemokratiet vil have foretrukket en højere prioritering af sikkerhedsstyrkerne end direkte krigsdeltagelse. De Radikale Venstre delte samme mening som Socialdemokratiet.
1. I Poul Nyrup Rasmussen-regeringen var der enighed om dansk støtte til USA, hvor de ville yde militær støtte. Kampen om terror var den danske udenrigspolitiske primære prioritet. Men grobunden til terror var fattigdom. Anders Fogh Rasmussen-regeringen var i enig i den brede opbakning til USA, men mente dog ikke, at årsagen til terror skyldtes fattigdom, men der var derimod tale om fundamentalistisk tolkning af islam. Pia Kjærsgaard mener, at det er en kamp mod civilisation og uciviliserede, barbariske. Den konservative leder Bendt Bendtsen mener, at det danske folk skulle vise samhørighed med Amerika. Generelt set mente Danmark, at vi skulle yde aktiv hjælp til USA.
SvarSlet2. Fogh tilbyder USA en styrkepakke med flystyrker og landsstyrker til operation "Enduring Freedom", hvorpå USA endte med et ønske om et konkret styrkebidrag. Den danske deltagelse var uden betingelser. Samtidig foregik forberedelserne til FN-sanktionerede sikkerhedsstyrke.
3. I beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte de danske politiske system vandene. SF og Enhedslisten var imod styrkebidrag, og Social Demokratiet ville have en prioritering af sikkerhedsstyrkerne end direkte krigsdeltagelse. De Radikale Venstre delte samme mening som Social Demokratiet.
1) Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11:
SvarSlet- Den danske regering delte den indledende tolkning i NATO om, at terrorangrebet kunne sidestilles med et regulært militært angreb, som dermed kunne udløse alliancegarantien. Således erklærede statsminister Poul Nyrup Rasmussen (Socialdemokratiet) allerede den 12. september sammen med forsvarsminister Jan Trøjborg sig klar til at lade danske soldater være deltagende i en militær aktion mod gerningsmændene. Denne linje, som baserede sig på solidaritet med USA og ønsket om at vise handlekraft, uddybede statsministeren på partiets årsmøde den 17. september ved at proklamere støtte til det internationale samfund (bakke USA op i NATO og gennem EU, mens FN dog skulle være den overordnede ramme) med udgangspunktet om, at et stærkt internationalt fællesskab var nødvendigt for at vinde kampen. Ifølge Poul Nyrup Rasmussen skulle der også ske en støtte til de fattige lande, idet terrorismen grundede i spændinger mellem religiøse, politiske og kulturelle kræfter, som forstærkes af fattigdom samt økonomiske og sociale uligheder. Ligeledes fremhævede Nyrup, at jagten på gerningsmændene ikke skulle ende ud i en kamp mellem folkeslag og religioner.
- Den borgerlige opposition med Anders Fogh Rasmussen i spidsen var enig med regeringens opbakning til USA i NATO, EU og FN. Anders Fogh Rasmussen var dog uenig i, at fattigdom kunne være årsag til krig, idet han mente, at terrorisme udelukkende var udtryk for religiøs og politisk fanatisme, mens Fogh Rasmussen dog ligeledes betonede, at der ikke var tale om en kamp mod muslimerne og islam som helhed. Således hæftede den borgerlige opposition sig mere ved den direkte trussel mod Danmark og USA, hvorfor truslen først og fremmest skulle imødegås med solidaritet med USA.
- Bendt Bendtsens (Konservative) tolkning var noget mere enkel i sin tolkning, idet han fremførte, at et land var blevet angrebet, hvorpå dets allieret havde reageret.
- Pia Kjærsgaard (DF mente, at der var tale om et decideret kultursammenstød mellem den vestlige civilisation og ”de andre, der vil indre vildskaben, det primitive…”
2) Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Før folketingsvalget den 20. november 2001 støttede regeringen med et bredt folketingsflertal interventionen i Afghanistan (Operation Enduring Freedom), hvilket blev begyndelsen til et militært engagement på USA’s side. Regeringen påpegede dog samtidig at en humanitær indsats var nødvendig efterfølgende, og det blev betonet at udsendelse af danske tropper til Afghanistan var usandsynligt, og at man mere sigtede på deltagelse i en international FN-styrke efter fjendtlighedernes ophør.
Valget endte med et regeringsskifte, og den nye borgerlige opposition lagde vægt på et stærkere forhold til USA. Regeringen tilbød således USA en styrkepakke, hvorpå USA endte med et ønske om et konkret styrkebidrag i form af specialstyrker, et Hercules-transportfly og fire F16-kampfly. Den danske deltagelse var uden betingelser. Samtidig foregik forberedelserne til den FN-sanktionerede sikkerhedsstyrke.
3) Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
Beslutningen om vedtagelsen af det konkrete styrkebidrag delte det danske politiske landskab end tidligere. SF melder fra, og Socialdemokratiet ville have foretrukket en prioritering af de forestående forhandlinger om en fredsbevarende operation frem for den direkte krigsdeltagelse. Dette fremgik ligeledes fra Det radikale Venstres ordfører Morten Helvig Petersen. Til gengæld viste beslutningsforslaget om udsendelse af et dansk ammunitionsrydningsindhold og et mindre antal stabsofficerer stor enighed, idet både SF og Enhedslisten stemte for.
Tilføjelse til spørgsmål 3:
SletForsvarsminister Søren Gade (V) udtalte i forbindelse med, at danske styrker ville komme til at operere i Helmand-provinsen, hvor Taliban og al-Qaeda udviste stigende aktivitet, at opgaven bestod i at støtte genopbygningen af landet frem for at deltage i militære bekæmpelser af oprørsstyrkerne. Samtidig kritiserede han NATO-indsatsen for ikke at prioritere genopbygningen af landet, hvilket Dansk Folkeparti tog afstand fra, idet Dansk Folkeparti netop mente, at bekæmpelsen af Taliban og al-Qaeda var hovedopgaven.
Tobias og Louise
SvarSlet1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11. Alle enige i at sende danske soldater afsted.
Poul Nyrup Rasmussen:
"Men samtidig betonede han kraftigt, at ll. september var terroristers værk; problemstillingen var ikke
“dem° imod °os°, men terroristerne mod de demokratiske samfund. Han så terrorismens rødder i dybe spændinger mellem religiøse, politiske og kulturelle kræfter, der næsten altid forstærkedes af fattigdom og økonomiske og sociale uligheder; svælget mellem rige og fattige var derfor en vigtig forklaring på terrorismen"
Anders Fogh:
Var enig med regeringens støtte til USA og NATO. Men uenige i lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme. De slog fast, at det var terrorister, ikke muslimer eller islam.
Konservative Bendt Bendtsen:
Enig med støtten
DF Pia Kjærsgaard:
Hun mente at det var en kamp mellem civilisationer. De vesterlandske civilisationer og "de andre" = barbariske aka. Muslimer
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Der var bred enighed i Folketinget om opbakning til alliance med USA. Grundet musketéreden: En for alle og alle for en. Hvis et land bliver angrebet, bliver alle angrebet. Derfor må landene stå sammen. Skete allerede d. 10. september, dagen efter angrebet på Twin Towers.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
2002: Socialdemokratiet kritiserer regeringen for at være overivrige, fordi prioriterer direkte krigsdeltagelse frem for deltagelse i sikkerhedsstyrken.
2003: SF og Enhedslisten stemmer imod udvidelse af engagementet i Afghanistan.
2006: DF kritiserer at hovedopgaven ikke længere er bekæmpelsen af Taleban og Al-Qaeda, men den er blevet ændret til genopbygning af landet.
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
SvarSletAlle partierne var enige om at støtte USA og gøre ved terrorismen, men de var uenige om hvordan det skulle gøres.
Der var også uenighed om hvordan terrorismen opstod.
Statminister Poul Nyrup Rasmussen (A) siger efter 9/11, at Danmark skal være "skulder ved skulder" med USA og klar til at gå hele vejen.
Kampen skulle ikke blot rettes mod terror, de skulle også hjælpe mod fattigdom og uligheder i landet, som de mente var grobund for terrorismen.
Anders Fogh Rasmussen (V) sætter ikke lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme, og han siger at terrorismen bunder i religiøs og politsk fanatisme.
Pia Kjærsgaard (O) gør det til en kamp mellem Vesten og Islam, som hun ser som barbarisk og primitivt.
DF ønsker stammere udlændingelov og løftelse af Schengen-pagten.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Før Folketingsvalget var der flertal i folketinget som støttede interventionen i Afghanistan. Der kommer ny regering under Fogh. Per Stig Møller (C) bliver udenrigsminister og vil styrke forholdet til USA. De sender et formel henvendelse til USA, og fortæller de er klar og beredt med Hercules og F-16 kampfly.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
2006-09 yde DK til ulandsbistand til Afghanistan, som del af en pagt. Hertil måtte landet ikke afvise hjemsendte asylansøger og de skulle behandle fangerne humant.
Venstre vil fortsat gerne støtte USA med flere styrker. Det gør de tre gange. Enhedslisten og SF går i mod indsættelse af nogle af disse styrke. For DF handler det om militæraktioner fremfor at støtte Afghanistan økonimisk.
Af Alexander, Astrid, Maja og Sofie
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
SvarSletSocialdemokraterne (Poul Nyrup Rasmussen): terrorismen skyldes svælget mellem rige og fattige. Angrebet var også et angreb på de demokratiske værdier/samfund.
Venstre (Anders Fogh Rasmussen): Enig i opbakningen til USA, men mener ikke at svælget mellem rige og fattige er skyld i terrorisen. Han mener at terrorismen skyldes religiøs og politisk fanatisme. Han sætter ikke lighedstegn mellem terrorister og muslimer.
De Konservative: Bendt Bendtsen mener at Danmark skal altid stå forrest.
Dansk Folkeparti: Bakker op omkring alliancesolidariteten, men i modsætning til Anders Fogh sætter hun lighedstegn mellem terrorister og muslimer. Derudover skal der ske interne stramninger.
Ligheder: Alle partierne bakker op omkring alliancesolidariteten og det internationale fællesskab.
Forskelle:
- Socialdemokraterne og Venstre er uenige omkring hvad terrorismen skyldes
- Venstre og DF er uenige om, hvorvidt terrorister og muslimer er de samme.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Det kommer på tale idet, at alle partierne er enige om det, og gerne vil styrke alliancesolidariteten og det internationale fællesskab.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
I 2002 går alle partierne ind for at sende mere mandskab ud. Socialdemokraterne mener at regeringen er for ivrige og
I 2003 er alle partier enige om at sende ekstra mandskab ud bortset fra SF og Enhedslisten
Jacob og Amalie
Mads og Martin
SvarSlet1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
Socialdemokraterne mente ikke kun at kampen var mod terror, men også mod grobunden med fx støtte til de fattige lande.
”Ikke dem mod os, men terroristerne mod de demokratiske samfund”
Anders fogh - roste opbakning til USA, men afviser at der er lighedstegn mellem fattigdom og terrorisme
C - Samhørighed med det amerikanske folk - Danmark må stå forrest
DF - En kamp mellem de vesterlandske civilisation og de andre (det primitive, det barbariske, det middelalderrige)
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Med et bredt flertal i Folketinget gik regeringen 20 november ind i et begyndende militært engagement på USA’s side.
Statsminister til USA ”Hvad vi er bedst til og hvordan vi bedst kan bidrage”, dog regnede han ikke med udsendelse af tropper
Et regeringsskifte gjorde at en antiterrorpakke som den tidligere regering havde fremlagt blev genfremsat.
Efter nævnsmødet var Danmark klar til at bidrage militært og ved en folketingsbeslutning blev det altså men realitet.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
Alle partierne gik ind for militært udsendelse til Afghanistan. Efter længere tid hvor der bliver sendt flere og flere styrker. SF og enhedslisten var ikke inde for Danmarks engagement, men det var resten af partierne
1. Udpeg og kommenter ligheder og forskelle i partiernes reaktioner på 9/11.
SvarSletDansk folkeparti: muslimer mod vesten/ civilisation vs de andre (muslimske land)
Venstre: Terrorister mod vesten. Det er religiøs fanatisme.
Socialdemokraterne: Stærkt international fællesskab, udryddelse af terror samt forbygge.
Terror har grobund i fattigdom.
Både Socialdemokraterne og venstre mener at det ikke må blive en kamp mod folkeslag/ religioner, men mod terrorisme.
2. Hvordan kommer det på tale, at Danmark stiller tropper til rådighed for USA?
Man mente, at international fællesskab var det vigtigste og dermed viste man solidaritet til
USA ved at hjælpe. Ved at støtte USA styrkede man den europæiske identitet.
3. Hvilke forskelle ser vi i partiernes holdning til Danmarks engagement i årene efter 9/11?
Dansk folkeparti ville udføre en stramning af udlændingeloven.
SF ville ikke længere støtte, det danske bidrag til terrorbekæmpelse.
Socialdemokraterne mente at deltagelse i sikkerhedsstyrken er bedre end selve deltagelse af krigen.
Aura, Gali og Yasmin