fredag den 11. marts 2016

Civilisationernes sammenstød?

Arbejdsspørgsmål til Huntingtons Civilisationernes sammenstød:


Spørgsmål 0, som I altid skal huske at stille jer selv: Hvem er denne Huntington, kan vi lære noget af at kende hans baggrund?


1: Hvilke årsager opridser Huntington som typiske årsager til konflikter i verden? Hvilken årsag mener han i fremtiden bliver den afgørende?

2: Hvad mente R. R. Palmer med udsagnet: ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.

3: Lav en oversigt over konfliktudviklingen siden den Westfalske Fred.

4: Hvordan definerer Huntington en civilisation?

5: Hvorfor vil vi ifølge Huntington i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød?

6: Modsiger Huntington sin egen hypotese i dette citat? ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben.” Hvad mener Huntington er den væsentligste årsag til konflikt her?

7: Hvad mener Huntington med, at "Mange arabiske lande, sammen med olieeksportørerne, er ved at nå et niveau i den økonomiske og sociale udvikling, hvor autokratiske styreformer er blevet uhensigtsmæssige."?

8: Forklar hvad Huntington siger her: ”Anstrengelserne for at indføre demokrati er blevet stærkere. Der er allerede sket nogle åbninger i de arabiske politiske systemer. De, der har haft størst fordele af disse åbninger, har været de islamistiske bevægelser. For at sige det kort styrker i den arabiske verden det vestlige demokrati de anti-vestlige politiske kræfter.” Bemærk at her i sidste sætning skal "i den arabiske verden" vist flyttes til efter "det vestlige demokrati."

9: FIK Huntington ret? HAR Huntington ret? FÅR Huntington ret?

21 kommentarer:

  1. 0. Samuel P. Huntington er amerikansk politolog. Huntington var en konservativ realist, der rådgav Johnson under Vietnamkrigen.
    1. Årsagerne førhen skyldtes, at skabelsen af det moderne internationale system med Den Westfalske Fred fremkom konflikterne i den vestlige verden i stor udstrækning mellem fyrster-kejsere, enevældige monarker og konstitutionelle monarker, der forsøgte at udvide deres deres hære, deres økonomiske styrke, og det territorium, de herskere over. Huntington mener, at det ikke er en ideologisk konflikt mellem nationer for konflikten mellem nationer som kommunisme, fascisme-nazisme og liberalt demokrati, og så mellem kommunisme og liberalt demokrati. Heller ikke økonomien spiller en væsentlig rolle. Det er derimod kulturen, der spiller en stor rolle. ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.
    2. Det er ikke længere en krig mellem overhovederne, men derimod en krig mellem civilisationer.
    3. Westfalske fred: konflikterne i den vestlige verden mellem fyrster-kejsere, enevældige monarker og konstitutionelle monarker, der forsøgte at udvide deres bureaukrati, deres hære, deres merkantilistisk-økonomiske styrke, og det territorium, de herskere over. Derefter konflikter mellem nationalstater. Dernæst er det konflikterne mellem ideologier. Under den Under Den Kolde Krig var verden opdelt i Den Første, Den Anden og Den Tredje Verden det vil sige de økonomiske systemer eller deres økonomiske udviklingstrin. I dag er det kulturen og civilisationer, der danner rammen for konflikter.
    4. En civilisation er en kulturel enhed. Kan inddeles i landsbyer, regioner, etniske, nationalitet og religiøse grupper. Som Huntington forklarer: "En civilisation er således den højeste kulturelle gruppering af mennesker og den bredeste ramme for kulturel identitet."
    5. Grunden til vi vil møde civilisationssammenstød skyldes, at forskellene mellem civilisationerne er grundlæggende. Civilisationer adskiller sig fra hinanden ved deres historie, sprog, kultur, tradition og især religion. Forskelle betyder nødvendigvis ikke konflikter, og konflikter betyder ikke nødvendigvis vold. Imidlertid er det forskellene mellem civilisationer, der har skabt de længste og voldeligste konflikter. Desuden er interaktionerne mellem mennesker i civilisationer styrker civilisationer bevidstheden og dermed forskelle. Et eksempel på dette kan være et Vesten på toppen af sin magt. Det vil stå over for ikke-vestlige civilisationer, der har ønsket om og viljen og ressourcerne til at forme verden på en ikke-vestlig måde.
    6. Ifølge Huntington skyldes verdens konflikterne civilisationer og ikke faktorer som økonomi. Men i citatet af Huntington, at det er økonomien, der er en væsentlig konfliktudløser: ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben”
    7. Det ses, at autokrati er uhensigtsmæssigt, da der er opstået en modernisering i Mellemøsten. Derved ses et dilemma, da det oprindeligt var lettest at indgå alliance i Mellemøsten med en diktator end et Mellemøsten hvor diktatoren er styrtet jf. Syrien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    3. Huntington har ret, idet verdenssamfundet konflikter i høj grad handler om kulturelle forskelle herunder religion og etnicitet. Hans forudsigelse stemmer overens med de konflikter vi ser i borgerkrigen i Sudan eller Nigerias kollektive voldshandlinger mellem muslimer og kristne.

      Slet
    4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    5. Lavet af Maria, Nour og Louise

      Slet
    6. I forlængelse af 7) Citat refererer til, at autokratiske styreformer får det vanskeligere. Her vil aktører få indflydelse i magtbalancen, og derved får de større økonomisk magt hvilket vil betyde en forringelse i opretholdelsen af autokratiet.
      8)Citat illustrerer, at vestlige værdier ikke nødvendigvis betyder demokrati. Demokrati handler om menneskets stemme. Hvis folket er muslimer vil vestligt demokrati fremme de antivestlige værdier.
      Skrevet af Louise, Nour og Maria.

      Slet
  2. (Tobias, Peter og Sara)

    0:
    Samuel Phillips Huntington var en konservativ demokrat, som bl.a. var inspireret af Fukuyama.


    1:
    - Typiske årsager til konflikter i verden er civilisationernes sammenstød. Hans hypotese bygger på, at den grundlæggende kilde til konflikt i den nye verden vil ikke primært omhandle ideologi eller økonomi. Delingslinjerne blandt menneskene og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturelt præget. Nationalstaterne vil fortsæt være de mest magtfulde aktører i verdenspolitikken. De vigtigste konflikter vil opstå mellem nationer og grupper, der tilhører forskellige civilisationer. Civilisationernes sammenstød vil dominere den globale politik og blive fremtidens kamplinjer. Der vil være kulturelle brudlinjer, som vil skabe disse konflikter.
    2:
    I den vestlige verden var der krig blandt fyrster og konger, der prøvede at kæmpe om områder for at udvide deres territorium. Men i dag kæmper de forskellige civilisationer i verden imod hinanden.

    3:
    Konflikten blandt civilisationerne vil være den seneste fase i konfliktudviklingen i den moderne verden. Efter skabelsen af det moderne internationale system med Den Westfalske Fred, foregik konflikterne i den vestlige verden mellem fyrster, kejsere osv., der forsøgte at udvide deres bureaukrati og territorium. Igennem disse processer skabte man nationalstater. Siden den franske revolution var de vigtige konfliktlinjer mellem nationer end mellem fyrster.

    4:
    Ifølge Samuel er en civilisation en kulturel enhed. Landsbyer, regioner, nationaliteter osv. har alle adskilte kulter på forskellige niveauer af kulturel heterogenitet. Europæiske samfund vil have fælles kulturelle træk, som adskiller dem fra arabiske eller kinesiske samfund. Arabere, kinesere og vesterlændinge er ikke dele af en kulturel enhed. De udgør civilisationer. Civilisation er den højest kulturelle gruppering af mennesker. Civilisationer er defineret af fælles objektive elementer: sprog, historie, religion, sædvaner etc. Mennesker har forskellige identitets-niveauer. Man kan enten vælge at benævne sig selv som romer, italiener, katolik, europæer eller andet.

    5:
    Civilisationerne kan overlappe hinanden, hvor der vil dannes undercivilisationer. Der kan være vidt forskellige kulturelle holdninger. F.eks. I Indien er der strid mellem militante hindu-grupper og det muslimske mindretal. Civilisationsforskelle er grundlæggende. De adskiller sig meget ved historie, sprog, kultur og mest vigtigt, religion. Der er forskellige syn på forholdet til Gud og mennesket. Disse forskelle er resultat af århundreders udvikling. De vil ikke hurtig forsvinde, de er mere fundamentale end forskellene mellem politiske ideologier og politiske regimer.

    SvarSlet
    Svar
    1. 6:
      - Han modsiger sig selv, idet han førhen nævnte, at verdenskonflikterne skabes pga. kulturelle forskelle og er ikke økonomisk baseret. I dette tilfælde skyldes det dog økonomiske behov fra Vestens side.

      7:
      - F.eks. den afdøde diktatur, Gadaffi, besad en masse penge, som han ikke gav til de fattige folk i Libyen, men derimod undertrykte folket. Olien har haft så stor betydning, at det har skabt et stort skel mellem rig og fattig.
      8:
      - Mens Vesten prøver at indføre demokrati i de islamiske lande, vil de islamiske bevægelser styrke og bekæmpe demokratiet. Når man prøver at tvinge demokrati i et andet land, vil det ikke lykkes pga. de anti-vestlige politiske kræfter, der er blusset op i den islamiske verden.

      9:
      Ja, han fik ret set i betragtning af, at vi fik det arabiske forår i 2011 mht. til at de autokratiske styreformer vil blive uhensigtsmæssige. Han har ret i at kampen mellem den vestlige civilisation og den arabiske/islamiske civilisation vil medvirke til, at de islamiske bevægelser vil blive stærkere. I dag har man netop fået terrororganisationen ISIS, der befinder sig i området Syrien/Irak, for at skabe et kalifat. I dag prøver man også at vælte Assad’s diktaturregime i Syrien. Huntingtonfår selvfølgelig ret set i kort perspektiv, fordi man kan eksempelvis ikke fjerne ISIS i løbet af nogle få år, idet de er blevet forstærket. I forhold til Fukuyama, så er det den lineære tilvækst for det gode liv for demokraterne, og derfor vil det i sidste ende ud i, at der ikke vil være en krig mellem civilisationer og det liberale demokrati vil overleve. Robert W. Merry har derimod en cirkulær forståelse. Han vil mene, at der i længere perspektiv vil være konflikter blandt civilisationerne med forfald og nye opståen af imperier.

      Slet
  3. Mikkel, Astrid og Max

    1) Ifølge Huntington har ideologi og økonomi tidligere været kilde til konflikter. I dag mener Huntington, at det giver mere mening at tale om en gruppering mellem kulturer og civilisationer end en gruppering mellem forskellige politiske og økonomiske systemer. Således er hans hypotese, at sammenstød mellem kulturer og civilisationer i fremtiden vil være årsag til konflikter, idet civilisationsidentiteten får større og større betydning.

    2) Huntington bruger Palmers citat til at forklare, at de vigtigste konflikter og skillelinjer efter den franske revolution stod mellem nationer frem for mellem fyrster. Huntington mener, at dette mønster fra 1800-tallet kunne anskues indtil den første verdenskrigs afslutning.

    3) I et halvandet århundrede efter Den Westfalske Fred (1648) stod konflikterne i den vestlige verden mellem fyrster og kejsere, hvis formål bl.a. var at udvide hære, territorium m.m. I denne proces blev der skabt nationalstater, hvorpå de vigtigste konflikter efter den franske revolution stod mellem nationer. Dette mønster varede ved indtil afslutningen på den første verdenskrig, hvorefter konflikten mellem ideologier blomstrede fx konflikten mellem konflikten og liberalt demokrati. Huntington mener, at historien efter afslutningen på den kolde krig i ”civilisationernes politik”, hvor de væsentligste konflikter står mellem vestlige og de ikke-vestlige civilisationer samt mellem de ikke-vestlige civilisationer indbyrdes.

    4) Huntington definerer en civilisation som en kulturel enhed, som defineres af fælles objektive elementer (sprog, historie, religion osv.) samt subjektiv selvidentifikation. Civilisationen kan således siges at tilhøre det højeste identifikationsniveau, som man identificerer sig følelsesmæssigt med. Civilisationer er dynamiske, idet de opstår og siden går til grunde.

    5) Huntington mener, at forskellene mellem civilisationerne er grundlæggende og fundamentale, idet de vigtigste af alt er forskellige med hensyn til religion (og herudover med hensyn til historie, sprog, kultur og tradition). Forskellene er produkter af mange års (flere århundreders) udvikling, hvilket netop betyder, at forskellene er mere fundamentale end politiske og ideologiske forskellige. Således mener Huntington, at kulturelle særpræg kan siges at være mindre foranderlige end politiske og økonomiske særpræg.

    6) I citatet giver Huntington giver Huntington udtryk for, at økonomiske interesser (her i form af olie) kan være årsag til krig. Han mener således, at energibehovet er skabt interdependens mellem Vesten og landene i Den Persiske Golf. På den måde modsiger eller måske snarere nuancerer Huntington sin egen hypotese, hvor han netop giver udtryk for, at civilisationernes sammenstød i fremtiden vil være det altoverskyggende konfliktgrundlag.

    7) Med citatet mener Huntington, at der kommer et tidspunkt i den økonomiske udvikling, hvor fundamentet under de autokratiske styreformer får det sværere og sværere. Når flere aktører i det magtpolitiske spil får større økonomisk magt, kan det være vanskeligt at opretholde autokratiet. Stabiliteten i det autokratiske system bliver svækket, hvorved demokratiet står klart til at overtage. Demokrati er dog - set ud fra et vestligt perspektiv - et paradoks, idet demokrati netop kan føre til, at de anti-vestlige politiske kræfter kommer til magten.

    8) Citatet viser, at demokrati i sig selv ikke fører til vestlige værdier. Demokrati bygger netop på, at folkets stemmer bliver hørt, og hvis folkestemningen er gennemsyret af den islamiske kulturelle arv, vil vestligt demokrati blot styrke de anti-vestlige politiske kræfter. Demokrati kan siges at gøre det lettere for fundamentalistiske islamiske grupper at blive hørt.

    9) Huntington kan siges at have fået ret, idet konflikter i dag sjældent handler om udvidelser af territorier, men derimod om kulturelle forskelle (dette spørgsmål uddybes som lektie).

    SvarSlet
    Svar
    1. - Max

      Tilføjelser lavet som lektie:

      0) Samuel Huntington (1927-2008) var en amerikansk (konservativ) politolog, som samtidig er forfatter til bogen ”Civilisationernes sammenstød?”. Bogen bygger på en tese, som han allerede havde fremsat i en artikel i det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs i 1993. Huntington betegnes som realist.

      5) En anden årsag til civilisationernes sammenstød er, at interaktionerne mellem folkeslag i forskellige civilisationer tager til, hvorved bevidstheden om egen civilisation samt forskellene mellem civilisationerne skærpes. I ikke-vestlige civilisationer medfører civilisationsbevidstheden om Vestens dobbeltrolle således en modreaktion, hvor ønsket om en ikke-vestlig udformning af verden fremmes. Samtidig gør økonomisk modernisering og sociale forandringer, at mennesker distanceres fra en ellers mangeårig lokal identitet, hvorved nationalstaten svækkes frem for i stedet at forene civilisationer, der netop overskrider nationale grænser. Huntington mener, at religionen i en stor del af verden har udfyldt dette tomrum, hvorved man ligefrem kan tale om afsekularisering og religionens genopblomstring.

      9) Huntingtons tese kan siges at være blevet aktualiseret efter 9/11, idet terrorangrebet netop bygger på et kultursammenstød (i dag har ISIS, som befinder sig i Syrien og Irak, udøvet flere terrorhandlinger). Terrorangrebet kan således være et tegn på, at kulturelle forskelle på sigt vil skabe konflikter i verden. Samtidig kan terrorangrebet anskues som et klart eksempel på, at historien ikke bevæger sig lineært hen imod liberale demokratiske værdier (dette modsiger Francis Fukuyamas tese). Desuden er teorien om civilisationernes sammenstød en god forklaringsmodel i forhold til Palæstinaområdet, hvor der netop sker et kultur- og civilisationssammenstød mellem den vestlige og islamiske civilisation (mellem jøder og arabere/muslimer). Konflikten er netop blevet langvarig og blodig, fordi konflikten grundlæggende omhandler religion, hvilket udgør en af de væsentligste og fundamentale kulturelle forskelle mellem civilisationer. Et andet eksempel, som Huntington selv fremhæver, er kollektive voldshandlinger mellem muslimer og kristne i Nigeria.

      Set i forhold til Palæstinakonflikten kan et kritikpunkt være, at Huntington fx ikke nævner jødedommen som en selvstændig civilisation (Huntington anser formentlig den jødiske (under)civilisation gå ind under den vestlige). Dette virker dog lidt paradoksalt, når Huntington i sin definition netop anvender religion som den primære kulturelle forskel mellem civilisationer. På visse områder kan Huntingtons tese således siges at mangle nuancer, hvilket også tydeligt illustreres, når Huntington modsiger sig selv ved at nævne økonomi og ressourcer som konfliktgrundlag.

      (De syv-otte store civilisationer, som overlapper hinanden og også består af undercivilisationer, er ifølge Huntington den vestlige, den kongfuzianske, den japanske, den islamiske, den hinduistiske, den slavisk-ortodokse, den latinamerikanske og måske den afrikanske civilisation)

      Slet
    2. En anden pointe er, at den internationale politik ifølge Huntington "bevæger sig ud af dens vestlige fase" efter afslutningen af den kolde krig, hvor interaktionen mellem den vestlige og de ikke-vestlige civilisationer samt mellem de ikke-vestlige civilisationer indbyrdes derefter dominerer. Ifølge Huntington var det kendetegnende for den kolde krig, verdenskrigene og de tidlige krige i det 17., 18. og 19. århundrede, at konflikterne var inden for den vestlige civilisation. I den såkaldte "civilisationernes politik" er de ikke-vestlige civilisationers folk og regeringer ikke længere objekter og mål for vestlig kolonialisme - derimod er de ikke-vestlige civilisationer med at forme og igangsætte historien.

      Slet
    3. * primært inden for den vestlige civilisation

      Slet
  4. Spørgsmål 0, som I altid skal huske at stille jer selv: Hvem er denne Huntington, kan vi lære noget af at kende hans baggrund?
    Huntington var en konservativ politiker og samfundskunskabsmand.
    Tendens: At overbevise at hans teori er korrekt og at religion/kultur er det der driver sammenstødene mellem civilisationer.
    Anti islamisktisk gendens

    1: Hvilke årsager opridser Huntington som typiske årsager til konflikter i verden? Hvilken årsag mener han i fremtiden bliver den afgørende?
    “kilde til konflikt i denne nye verden ikke vil være primært ideologisk eller primært økonomisk. De store delingslinjer mellem menneskene og den dominerende kilde til konflikt vil være kulturel. Nationalstaterne vil blive ved med at være de mest magtfulde aktører i verdenspolitikken, men de vigtigste konflikter i denne politik vil opstå mellem nationer og grupper, der tilhører forskellige civilisationer. Civilisationernes sammenstød vil dominere den globale politik. Brudlinjerne mellem civilisationerne vil blive fremtidens kamplinjer.”
    Her ser vi, at Huntington mener, at civilisationerne er grunden til konflikter i verden.
    Det kulturelle ophav vil være grundlæggende for konflikter i fremtiden, da kulturen definerer os, på tværs af landegrænser og forener os i en større enhed.

    2: Hvad mente R. R. Palmer med udsagnet: ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.
    Krigen mellem kongerne ses som krigene mellem stater, kongedømmer og aristokrater. Krigen mellem folket er begyndt, idet kulturen er endt med at pejle for folks fremtidige konflikter.

    3: Lav en oversigt over konfliktudviklingen siden den Westfalske Fred.
    Fra monarker til nationalstater. R.R. Palmer
    Franske revoution
    Første verdenskrig
    Russiske revolution
    Anden verdenskrig (mellem ideologier, nazi, kommunisme, demokrati)
    kold krig (demokrati over for kommunisme)
    Arab spring

    4: Hvordan definerer Huntington en civilisation?
    ‘’En civilisation er en kulturel enhed. Landsbyer, regioner, etniske grupper, nationaliteter og religiøse grupper har alle tydeligt adskilte kulturer på forskellige niveauer af kulturel heterogenitet’’


    5: Hvorfor vil vi ifølge Huntington i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød?
    “Folk i forskellige civilisationer har forskellige syn på forholdet mellem Gud og mennesket, mellem individet og gruppen, borgeren og staten, forældre og børn, mand og kone, ligesom de har forskellige syn på den relative betydning af rettigheder og ansvar, frihed og autoritet, lighed og hierarki. … Men igennem århundrederne er det imidlertid forskellene mellem civilisationer, der har skabt de længste og mest voldelige konflikter.” side 3
    Han mener, at mennesker fra forskellige kulturarv er fundamentalt forskellige og at de derfor vil ende med, at komme i konflikt
    “For det andet er verden ved at blive mindre. Interaktionerne mellem folkeslag i forskellige civilisationer er tiltagende; disse tiltagende interaktioner styrker civilisations-bevidstheden og skærper erkendelsen af forskellene mellem civilisationerne og helhederne inden for civilisationerne.” side 4
    Verden er ved at bliver mindre og derfor bliver de nødt til at interagere med hinanden. Civilisationen bliver mere bevidst og de ved hvad de går ind for.

    “Religionens genopblomstring, ”la revanche de Dieu”, som Gilles Kepel har kaldt det, giver en basis for identitet og engagement, der overskrider nationale grænser og forener civilisationer.” side 4
    Religion som del af kulturarven, er med til at definere os som mennesker, nu da vi har muligheden for at skifte vores nationalstat.

    lavet af Mihn, Alexander og Amalie

    SvarSlet
    Svar
    1. 6: Modsiger Hunting sin egen hypotese i dette citat? ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben.” Hvad mener Huntington er den væsentligste årsag til konflikt her?



      7: Hvad mener Huntington med, at "Mange arabiske lande, sammen med olieeksportørerne, er ved at nå et niveau i den økonomiske og sociale udvikling, hvor autokratiske styreformer er blevet uhensigtsmæssige."?
      Han mener, at de arabiske lande, som nu har fået større kapital, kan udgøre en trussel for det vestlige styre, idet deres autokratiske form er modstridende den demokratiske og dermed kan føre til konflikt.

      8: Forklar hvad Huntington siger her: ”Anstrengelserne for at indføre demokrati er blevet stærkere. Der er allerede sket nogle åbninger i de arabiske politiske systemer. De, der har haft størst fordele af disse åbninger, har været de islamistiske bevægelser. For at sige det kort styrker i den arabiske verden det vestlige demokrati de anti-vestlige politiske kræfter.” Bemærk at her i sidste sætning skal "i den arabiske verden" vist flyttes til efter "det vestlige demokrati."

      9: FIK Huntington ret? HAR Huntington ret? FÅR Huntington ret?
      Ja, Huntington fik ret i sin forudsigelse, at kulturen skaber vores opfattelse af os og dem. Dette forudsagde han godt med opsplitning i Jugoslavien, hvor slovenien og kroatien i dag er lande, som er langt mere vestlige, end resten af balkan.

      Slet
  5. Spørgsmål 0:
    Huntington er en amerikansk politolog, der beskriver konsekvenserne af sammenstød mellem forskellige civilisationer. Præsident Johnsons (1963) rådgiver og senere blev han professor ved Harward.
    1:

    Der er forskel mellem civilisationerne ikke blot de virkelige, men også de grundlæggende. Det har f.eks. forskelligt syn på traditioner, kulturer, religion, historie og sprog.
    Verden er ved at blive mindre og det gør at interaktionerne fra de forskellige civilisationer tiltages og der dermed styrker civilisationsbevidstheden, så man erkender forskellen mellem de forskellige folk.
    Den økonomiske modernisering og de sociale forandringer er med til at fjerne mennesker fra deres mangeårige identitet, som de altid har haft. Civilisationernes identitet bliver forandret.
    Civilisations bevidstheden forstærkes ved den vestlige dobbeltrolle. På den ene side har Vesten magt og på den anden side er det fordi at de ikke vestlige civilisationer vender tilbage til deres rødder.
    Han mener at der er en stor forskel på at opløse politiske og økonomiske særpræg end kulturelle. Man kan f.eks. gå fra kommunist til demokrat, men det er vanskeligt at være halv katolik og halv muslim.
    Handlen i de forskellige regioner stiger, hvilket medfører at civilisationsbevidstheden stiger. Dog kan denne udvikling kun fortsætte og lykkes hvis udviklingen og handlen sker i en fælles civilisation.

    2:
    Tidligere var konflikterne mellem konger og fyrster, hvor det handlede magt, rigdom og mere land. Efter den franske revolutioner gik man fra konflikter mellem fyrster og konger til nationer. Efter 1. verdenskrig blev det en konflikt mellem ideologier. Og under den kolde krig var der konflikter mellem to supermagter.
    Så det han mener med citatet at krigene nu handler om noget andet end tidligere, og sådan vil denne udvikling fortsætte. Det mener han i hvert fald er tilfældet i Vesten.

    3:
    Se spørgsmål 2

    4:

    En civilisation er en kulturel enhed
    Kan være et stort antal mennesker = kina
    Et lille antal mennesker
    Kan indbefatte flere nationalstater = vestlige, arabiske og latinamerikanske civilisationer
    Eller kun en nationalstat = Japan
    Undercivilisationer - vestlige har fx europæisk og nordamerikansk
    Meningsfulde enheder -

    Civilisationer er dynamiske; de opstår og går til grunde. De har sprog, historie, religion, sædvaner og institutioner tilfælles.

    5:

    I fremtiden vil der ske sammenstød mellem civilisationerne pga. civilisations identiteten. Det eneste der afgrænser to forskellige civilisationer er en enkelt linje, som er usynlig. Dvs. at civilisationerne ubevidst vil overlappe hinanden med henblik på de forskellige kulturer og sprog. Dermed vil der opstå konflikter mellem disse civilisationer, da man er uenig om hvor man hører til. De forskellige kulturer mødes og de vil hver have at deres kultur bliver den domminerende.

    6:

    Han siger i sin hypotese at den fundamentale kilde til konflikter vil være kulturel, men i dette citat siger han, at konflikten er primært økonomisk og dermed modsiger han sin egen hypotese.

    SvarSlet
    Svar
    1. 7:
      Huntington mener at, de autokratiske styreformer på et tidspunkt i den økonomiske udvikling vil få det svære, da det bliver svært at opretholde autokratiet, da der kommer mere økonomisk magt til flere aktører i det magtpolitiske spil. Det medfører at det autokratiske styre falder sammen og det demokratiske styre tager over.
      8:
      Han mener med citatet, at den vestlige verden skal bruge flere og flere ressourcer på at indføre demokrati i den arabiske verden, og det medfører at islamisterne bliver mere ivrige efter at bekæmpe det vestlige og demokrati. Når den vestlige verden tvinger demokrati til andre lande vil det få konsekvenser, som vi i dag ser som terrorhandlinger.
      9:
      Ja han har ret. Det har han dels fordi at vi fik det arabiske forår i 2011 og dermed viser det sig, at autokratiteten er på vej ned som en styreform. Dette har medvirket at den islamiske stat vil gøre alt for at bekæmpe vesten og de bliver stærkere i og med der kommer større grund til had. Og samtidig er de nuværende krige ikke pga. landegrænser men pga. religion og etnicitet.

      Aura, Maja og Martin

      Slet
  6. Kamilla, Mahsa og Mads

    1: Hvilke årsager opridser Huntington som typiske årsager til konflikter i verden? Hvilken årsag mener han i fremtiden bliver den afgørende?

    Tidligere var konflikter i verden præget af ideologiske og økonomiske årsager, men ifølge Huntingtons hypotese vil fremtidens problemer munde ud i primært kulturelle konflikter, der skiller civilisationerne ad (Især religion vil spille en væsentlig rolle). Religion spillede især en stor rolle da synspunktet på det forhold der var mellem verden og gud, er meget sværere at ændrer på den det politiske standpunkt som man har. En civilisation indebærer religion, sprog og traditioner og dette er nogle ting som er mere fundamentale og sværer at ændre på.


    2: Hvad mente R. R. Palmer med udsagnet: ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.

    Det var ikke længere kongerne, fyrsterne og det enevældige monarki, hvis interesse indebar at udvide deres hære og bureaukrati, der kæmpede for magt og land, men folkeslag der kæmpede mod hinanden på grund af kulturelle konflikter. Endvidere kæmper de for deres menneskerettigheder og bedre levevilkår for folket og ikke for kongemagten. Enevælden og hans egne interesser, der tidligere havde styret, omvæltes af folket. Kampen er ikke længere mellem stater men nationerne. landegrænserne, man ønsker at udvide, bliver ikke det primære mål, men det handler om en kamp mellem civilisationer og nationer, hvor folket kæmper mod hinanden.

    3: Lav en oversigt over konflikt udviklingen siden den Westfalske Fred.

    - Fra den Westfalske fred (1648) til 1800 tallet kæmpede kejsere og monarker mod hinanden, for at udvide deres hære og magtområde.

    - Fra 1800 tallet til den første verdenskrig (1914) skabes nationalstater, og det er nu ikke længere kun fyrster der kæmper mod hinanden, men nationerne som der kæmper indbyrdes

    - Fra den første verdenskrig og til den kolde krigs opstod der konflikter mellem nationer ændrer sig til konflikter mellem ideologier. De ovenstående konflikter var primært inden for den Vestlige civilisation

    4: Hvordan definerer Huntington en civilisation?

    En civilisation er en kulturel enhed. Det en enhed som der har samme sprog, religion, traditioner og samme historie. Civilisationer er dynamiske så det sker ofte at civilisationer kan blandes indbyrdes. Dette sker da en civilisation er kontekstafhængigt, så det sker at civilisationer har ting til fælles, som der så netop medfører de kan blandes.

    5: Hvorfor vil vi ifølge Huntington i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød?

    Ifølge Huntington vil vi i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød, fordi der er de her fundamentale sammenstød imellem dem, og disse sammenstød kan der ikke ændres på. Igen er det her religion, og menneskets enkelte syn på gud som der er svært at ændre. Religion er noget af det som der er med til at definere os som mennesker, hvorimod en politisk ideologi godt kan ændrer sig og derfor nødvendigvis er fundamental for resten af ens liv. Værdier og synspunkter er altså fundamentale for den pågældende civilisation. Og det er altså her konflikten opstår ford civilisationerne mødes pga disse store kulturforskelle.

    6: Modsiger Huntington sin egen hypotese i dette citat? ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben.” Hvad mener Huntington er den væsentligste årsag til konflikt her?

    Han modsiger hans hypotese da hans hypotese er at konflikter opstår mellem civilisationerne, hvorimod han her fortæller det er materielle ting og økonomiske årsager der er grunden til disse konflikter.

    SvarSlet
    Svar
    1. 7: Hvad mener Huntington med, at "Mange arabiske lande, sammen med olieeksportørerne, er ved at nå et niveau i den økonomiske og sociale udvikling, hvor autokratiske styreformer er blevet uhensigtsmæssige."?

      Der er kommet åbninger i det arabiske politiske system, og den stigende økonomiske fremgang kører forud autokratiet. Dette svækker stabiliteten mellem disse to faktorer, og dermed vil en anden styreform foretrækkes, som ville hjælpe systemetet bedre (f.eks.liberal demokrati)

      8: Forklar hvad Huntington siger her: ”Anstrengelserne for at indføre demokrati er blevet stærkere. Der er allerede sket nogle åbninger i de arabiske politiske systemer. De, der har haft størst fordele af disse åbninger, har været de islamistiske bevægelser. For at sige det kort styrker det vestlige demokrati i den arabiske verden de anti-vestlige politiske kræfter.”

      Han mener at det vestlige demokrati har styrket de islamistiske bevægelser (anti-vestlige kræfter)og har draget fordele af demokratiet.

      9: FIK Huntington ret? HAR Huntington ret? FÅR Huntington ret?

      Hans pointe er efter vores mening korrekt. Han har delvist ret når han konstaterer, at religion er en bærende faktor, når forskellige civilisationer sammenlignes. Krig er i vor tid ikke en metode/plan til at udvide landegrænser og ressourcer og et spørgsmål om magtbalance, men en mulighed for at pålægge andre mennesker deres civilisations samfunds-og menneskesyn. Man stræber efter at blive anerkendt som en civilisation.
      Israel - palæstina -> krig mellem civilisationer. Samtidig kan konflikten mellem det islamiske fundamentalisme og vesten og bruges som eksempel.

      Slet
  7. Malte, Yasmin & Jacob13. marts 2016 kl. 00.19

    Samuel P. Huntington er professor i statskundskab (USA), han beskæftiger sig med mødet mellem kulturer.

    1.
    - Huntington mener at det er ideologierne, som er en typiske årsag til konflikterne i verden.
    - I fremtiden peger han på kampen mellem civilisationerne, som vil være årsagen til konflikter i verden. Det vil sige, når den vestlige-kultur møder den ikke-vestelige, eller når religioner støder sammen. Det vil medføre konflikter.

    2.
    - Han mener ikke længere, at det nationerne som kæmper mod hinanden, og som kæmper for deres egne interesser. I stedet er det krigen mellem folket, som begynder. Det underbygger han ved at sige, at kulturen i et land kan være forskellige fra nord til syd. Netop forskellen i kulturerne vil medføre en konflikt.

    3.
    - Konflikt mellem fyrster, konger, monarker
    - Konflikt mellem nationer
    - Konflikt mellem ideologer
    ○ Kold krig, konflikt mellem: USA (liberalt demokrati) og Sovjetunionen (kommunistisk)
    - Konflikt mellem civilisationer og kulturer
    ○ Ukraine: vest (katolske) og øst (ortodokse)

    4.
    - En civilisation er den højeste gruppering af mennesker, som har fælles objektive elementer: sprog, historie, religion, sædvaner og institutioner.

    5.
    - Huntington oplister fem grunde til, at civilisationerne vil støde sammen:
    1: Civilisationerne er forskellige medhensyn til historie, sprog, kultur
    2: Verden er blevet mindre, og med det mener han at overlapning mellem civilisationer er blevet større. På den måde opstår der også nemmere sammenstød.
    3: Det er svære at sammenligne / identificerer sig med en stat end religion. Det er lettere at engagere sig til religionen.
    4: Dobbeltrolle, hvor man officielt hører til en civilisation, men føler sig tættere på en anden civilisation. Ukraine i dag og grænsen Danmark/Tyskland.

    SvarSlet
  8. Sine, Sina og Gali

    Spørgsmål 0, som I altid skal huske at stille jer selv: Hvem er denne Huntington, kan vi lære noget af at kende hans baggrund?

    Samuel Phillips Huntington (1927-2008)
    En amerikansk politolog
    36. præsident af USA, Lyndon B. Johnsons (demokrat) rådgiver

    1: Hvilke årsager opridser Huntington som typiske årsager til konflikter i verden? Hvilken årsag mener han i fremtiden bliver den afgørende?
    De ideologiske og økonomiske grunde bliver typisk brugt som begrundelse for konflikter i verden. Men han mener, at de afgørende årsager til konflikter i fremtiden vil skyldes civilisationen, da kulturen vil få en betydelig rolle.

    2: Hvad mente R. R. Palmer med udsagnet: ”Krigene mellem kongerne var slut, krigene mellem folkene var begyndt”.
    Før var konflikterne baseret på monarker, kejsere eller fyrster, der prøvede at udvide deres territorium, deres hære og deres økonomiske base. Krigene baserede sig på enkeltpersoners ønske efter magt. Siden den franske revolution, da borgerne i de etablerede nationalstater fik magten, var det nu disse, der kæmpede for deres land. Stridighederne lå nu rettere mellem nationerne end hos magttørstige aktører.

    3: Lav en oversigt over konfliktudviklingen siden den Westfalske Fred.
    Den Westfalske Fred (1648)
    Krig mellem fyrster

    Den franske revolution (1789)
    Krig mellem nationer

    Den 2. verdenskrig (1945)
    Krig mellem ideologier

    Sovjetunionens fald (1991)
    Krig mellem civilisationer

    4: Hvordan definerer Huntington en civilisation?
    En kulturel enhed, der “er defineret såvel af fælles objektive elementer, som sprog, historie, religion, sædvaner og institutioner, som af et folks subjektive selv-identifikation.”
    Identitetsniveauer: et menneske kan identificere sig selv med forskellige grader af intensitet.

    5: Hvorfor vil vi ifølge Huntington i fremtiden opleve civilisationernes sammenstød?
    Der er sket en afsekularisering - en genopblomstring af religionen. De sociale forandringer og den økonomiske modernisering har fjernet nationens lokale identitet. Derfor er religionen vendt tilbage for at udfylde dette “tomrum”.
    Yderligere er de kulturelle forskelle indenfor civilisationerne så grundlæggende og meget mere fundamentale end f.eks. ideologi og økonomi.

    6: Modsiger Huntington sin egen hypotese i dette citat? ”Vesten blev på grund af sit energibehov dybt afhængigt af landene ved Den Persiske Golf; de olierige muslimske stater blev rige på penge og, når de ønskede det, også rige på våben.” Hvad mener Huntington er den væsentligste årsag til konflikt her?
    Huntington fokuserer på økonomi og ressourcer som primær årsag til konflikt i denne situation og går derfor imod sin egen tese med kultur som årsag til konflikt.

    7: Hvad mener Huntington med, at "Mange arabiske lande, sammen med olieeksportørerne, er ved at nå et niveau i den økonomiske og sociale udvikling, hvor autokratiske styreformer er blevet uhensigtsmæssige."?
    Idet de arabiske lande har opbygget sig et stort økonomisk fundament, pga. de vestlige landes afhængighed, har dette givet dem en position med mere magt, hvilket kan true den vestlige kultur, idet de er to modstridende kulturer med meget magt.




    8: Forklar hvad Huntington siger her: ”Anstrengelserne for at indføre demokrati er blevet stærkere. Der er allerede sket nogle åbninger i de arabiske politiske systemer. De, der har haft størst fordele af disse åbninger, har været de islamistiske bevægelser. For at sige det kort styrker i den arabiske verden det vestlige demokrati de anti-vestlige politiske kræfter.” Bemærk at her i sidste sætning skal "i den arabiske verden" vist flyttes til efter "det vestlige demokrati."
    Når Vesten forsøger at indsætte demokrati styrker den de antivestlige politiske kræfter/modstand.

    SvarSlet