Få et overblik over BAGGRUNDEN for Irakkrigen på Faktalink
Overvej hvordan henholdsvis en realist (neorealist) / idealist (neoidealist) / marxist vil forklare udbruddet af Irakkrigen.
I skal komme ind på hvad de forskellige skoler mener er årsagen til krig, og I skal anvende hver skoles centrale begreber, og det skal I altså så sætte i forbindelse med jeres viden om Irakkrigen.
Realister: angreb er det bedste forsvar, gå i krig mod irak inden de udsletter os.
SvarSletIdealister: indgå et samarbejde med irak om at få udleveret Saddam Hussein (undgå stor krig og dermed tab) Neo-idealist: skaffe flere videnskabelige beviser om masseødelæggelsesvåben inden man går ind i krigen.
Marxister: Hvis der var økonomisk vinding ville de også gå ind som USA gjorde.
Gali, Yasmin og Malte
realister: Hvis Saddam Hussein får atomvåben magtbalance bliver forskudt
Sletvil USA forsvare sig for at genoprette magtbalancen.
Irakkrigen - Sine, Mikkel og Martin
SvarSletEn realists syn på udbruddet af krigen
USA går ind i Irak fordi de er interesserede i olien, hvilket vil gøre USA til en større og stærkere magt. En anden grund, som også indebære større magt, er at de vil afvæbne en potentiel fjende. Netop det forklare de som baggrund til andre nationer, men der er ikke nok baggrund for teorien, og derfor måtte USA som Supermagt gøre det selv.
Australien, Storbritannien og Danmark indgik samarbejde med USA i krigen, fordi de så en mulighed for at sikre dem selv, nu da det er et uni-polært system.
En idealists syn på udbruddet af krigen
De går efter et regimeskifte, som vil skabe fred og fremskridt i verden. Befolkningen var undertrykt af diktatoren Saddam Hussein og det vil idealisterne helst ikke have. De vil netop med demokratiet indføre menneskerettigheder. Håb om udbredelse af demokrati.
En marxists syn på udbruddet af krigen.
Lidt enige med idealisterne i at verden skal være et retfærdigt sted, hvor mennesker ikke skal være undertrykt og alle skal have lige hvad de har brug for. Der er nogle materielle fordele ved at gå i krig, ved at få mere magt. Da de er imod kolonier, skal USA gå ind i krigen, og når de er færdige, og har løst problemet, skal de gå ud igen med det samme.
Realisternes udgangspunkt er penge, magt og rigdom. Staterne er egoistiske og stræber efter mere rigdom. Der kan derfor argumenteres at USA gik ind i Irak for deres egne interesser, olie -> rigdom. USA udnyttede ressourcerne for at få mere rigdom.
SvarSletIdealisternes udgangspunkt er fred og fremskridt. De lægger vægt på samarbejde og handel. Ud fra deres synspunkt ville argumentet være at de gik ind i Irak for skabe fred. De ville fjerne diktaturet og sikre menneskerettigheder. På samme punkt vil de sikre at der ikke sker en masseødelæggelse og sikre en demokrati.
Sadam overholdte ikke FN-konventionen.
Marxisme tager udgangspunkt i kapitalismen -> penge der bestemmer verdens gang. For at fjerne forskelle mellem rig og fattig skal der en revolutionær omvæltning til. Deres argument vil være at USA ville have adgang til olien på den amerikanske marked. George Bush var i olieindustrien og hans vicepræsident investerede aktier i våbenindustrien. De havde begge personlige fordele ved at gå ind i Irak. Center kan udnytte periferien for at forbedre deres egen økonomiske kapital.
Irakkrigens årsag ud fra de tre skoler
SvarSletEn neorealist vil mene, at Irakkrigen opstod, idet Irak truede USA's position som supermagt, da der er tale om et unipolært system, hvor andre stater indgår samarbejde med supermagten for at sikre deres egen position i verdenssamfundet. USA er føler således, at det er berettiget til at løse uorden.
En realist tager højde for nationalstaten, hvis højeste prioritet er at sikre egne interesse og have magt. USA vil derfor have mere magt, og USA finder derved fordelagtigt at gå i krig mod Irak. USA går ind i Irak for at opnå en strategisk position i Mellemøsten.
Idealister ligger vægt på fred og menneskerettigheder. Irak er på denne tid præget af krig og der tillægges minimale menneskerettigheder for minoriteter. Desuden mistænker USA, at der er masseødelæggelsesvåben i Irak, der vil hæmme freden. Idealister mener, at samarbejde er grundsten til fred, og Irak nægter at indgå samarbejde med våbeninspektører.
Marxisme vil mene, at USA (centrum) udbytter Irak (periferi)for en strategisk position i Mellemøsten.
Amalie, Lukas, Max
SvarSletRealistisk tolkning: Ifølge realismen handler stater egoistisk, hvorved Irakkrigen kan ses som USA’s forsøg på at beskytte sig selv og sine egne interesser. USA ønskede dermed gennem krigsindsatsen at fjerne truslen om masseødelæggelsesvåben i Irak og den medfølgende risiko for, at masseødelæggelsesvåbnene kunne falde i terroristernes hænder. Dette kan ses i forlængelse af doktrinen mutual assured destruction, som netop repræsenterer et udgangspunkt om, at der er anarki i det internationale system, hvor staterne derfor ser på hinanden med mistro. Ud fra et neorealistisk synspunkt kan der også laves en strukturforklaring, hvor USA som unipolen i et unipolært system føler, at de skal løse enhver ”uorden” i det internationale system. Irakkrigen kan også ses som et forsøg på at opretholde magtbalancen med USA som den ultimative unipol, som ikke - i dette tilfælde pga. terroristers mulighed for at skaffe sig masseødelæggelsesvåben - vil føle sig truet på sin position.
Idealistisk tolkning: Idealisternes udgangspunkt er, at demokratiske lande ikke går i krig med hinanden, men at det internationale system i stedet bevæger sig mod kollektiv sikkerhed og samarbejde. Idealismen kan således forklare Irakkrigen ud fra argumentet om, at Irakkrigen var et forsøg på at demokratisere landet, sådan at der netop kunne opstå samarbejde. I det internationale system er interdependens (gensidig afhængighed mellem staterne), som har gjort forsøget om at demokratisere landet nødvendigt, idet samarbejde mellem landene ligeledes er nødvendigt. Den idealistiske tolkning understøttes af, at Irakkrigen skiftede karakter undervejs, sådan at den gik fra at handle om truslen om masseødelæggelsesvåben til mere at handle om en demokratiseringsproces.
Marxistisk tolkning: Ifølge marxismen er der en modsætning mellem de rige stater (i centrum), som udbytter de fattige stater (i periferien). Dette anskues som et karakteristisk træk for den internationale udvikling. Irakkrigen kan dermed forklares ved, at det rige land USA udbytter det mindre land Irak i periferien bl.a. med henblik på at kontrollere landets ressourcer (olien). Irakkrigen er således et tydeligt eksempel på, at verden er opdelt, hvorved der ligesom internt i staterne også kan tales om en international klassekonflikt. Irakkrigen kan ses som et udtryk for determinisme, idet modsætningen mellem de udbyttende og de udbyttede stater determinerer udviklingen.
En tilføjelse i forhold til den realistiske tolkning: olien er afgørende for USA, og da stater ifølge realismen handler med henblik på at sikre nationale interesser, kan sikring af Iraks oliereserver ifølge realismen ligeledes ses som en meningsfuld krigsårsag.
SletRealist:
SvarSletEn realist ville sige, at USA som nation havde interesser i at gå i krig med Irak, da dette ville give adgang til Iraks ressourcer, bl.a. oliefelter, hvilket ville øge USAs økonomiske kapital og dermed magt.
Neorealist:
En neorealist ville sige, at der er en stat, der truer supermagten, hvilket nødsager supermagten til at angribe og dermed fjerne truslen.
Idealist:
En idealist ville sige, at en bekæmpelse af terror på kort sigt, ville være medvirkende til at sikre freden på længere sigt.
Neoliberalist:
En neoliberalist ville lave en “cost benefit“ analyse og konkludere, at der ved en fjernelse af diktatorens position på landets ressourcer, ville medføre en tilføjelse af kapital på verdensmarkedet.
Marxist:
En marxist ville sige, at USA udnytter deres position som center, og at de gør brug af en krig ude i periferien til fordel for fortjeneste.
Jacob, Tobias & Sina
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletSofie, mahsa og Nour
SvarSletRealist: Usa føler sig meget troet efter 9.11 og dermed vil de ud fra et realistisk synsvinkel vise deres magt gennem en krig. Dette gør de blandt andet også ved at alliere sig med samtlige lande i håb om at udslette truslen og bevare magtbalancen.
De er ligeglade med FN, idet, at de ville vedtage en ny resolution, der skulle give dem ret til at gå militært ind i Irak. De vælger at tage alle nødvendige midler i brug for at bevare freden, ville viser de netop er egoister.
Idealist: Udbruddet af Irakkrigen skyldtes en trussel mod fred, og Usa gik ind i Irak for netop at bibeholde verdensfreden. Bush sammenligner Irak, Iran og Nordkorea og kalder dem for ondskabens akse og set med et idealistisk synsvinkel, så giver det god mening at gå i krig med irak (diktatur), da idealister stræber efter demokrati, universalle menneskerettigheder og fred.
Deres realistiske tankegang ændrer sig til et idealistisk, idet, at de efter der søgen på massevåbene ikke fandt beviser for at disse eksisterede, valgte de at begrunde deres indtrængen i Irak med noget andet. De begrundede det med, at de ville indføre demokrati i landet. Hvis USA formår, at indføre Irak demokrati, vil de kunne blive en del af integrastionsprocessen og et større samarbjede mellem nationer.