1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme?
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen'?
7. Læs artiklen fra Berlingske den 27. nov. 2013 ”Stening kan være på vej ind i Afghanistans straffelov” (findes på Fronter og Ludus)
8. Hvilke dilemmaer bliver præsenteret i artiklen?
9. Hvordan reagerer de danske politikere på problematikken?
Astrid, Amalie, Tobias og Louise
SvarSlet1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme? Isolationisme: Isolationsstrategien var at køre en tilpasningspolitik, og den indebar en passiv og uambitiøs udenrigspolitik. Fx kørte DK en fodnotepolitik - gad ikke indordne sig efter NATO.
Efter den kolde krig følte Danmark sig ikke truet, så nu kunne DK udvikle en aktiv udenrigspolitik. Dette var stadig en tilpasningsstrategi, men DK forsøgte at få mere indflydelse hos FN, da de spillede en større rolle i verdenssamfundet end tidligere.
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
Bidrage til national, regional og global sikkerhed. Fjerne terrorister. Få afghanerne til at tage vare på sig selv ift. sikkerhed og kontrollere landet på demokratisk vis. Indføre menneskerettigheder og demokrati.
Forudsætningen er, at afghanerne selv kæmper og er samarbejdsvillige. Målsætningen er at afghanerne selv skal kunne føre kampen.
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
DK sendte tropper til Helmandprovinsen under britisk ledelse. De skulle træne afghanerne, uddanne dem, genopbygge staten og forbedre levevilkårene.
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
DK donerer penge til udviklingen (460 mio). Vil indføre demokrati, da det forebygger terrorisme.
5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
- Traditioner kan være en udfordring, da afghanerne skal tilvænne sig noget nyt og moderne.
- Svært at få et af verdens fattigste lande til at komme på benene igen.
- Narkotikabekæmpelse er også udfordrende da 90% af verdens opium dyrkes af Afghanistan.
- Flygtningeproblemer
- Taleban er en del af skyggeregeringen, der modarbejder internationale missioner og giver borgerne et alternativ.
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen'?
Det er ikke blot militæret og de civile, der skal samarbejde. Det er alle faktorer, der operer i denne mission, der skal have fælles strategi og tankegang.
8. Hvilke dilemmaer bliver præsenteret i artiklen?
Dilemmaet er, at justitsministeriet i Afghanistan har lavet et forslag om, at der skal være henrettelse ved stening, hvis der er sex uden for ægteskab, røveri og indtagelse af alkohol. Dette støtter donorlandene ikke, men de ved ikke hvor meget de skal gå imod det.
9. Hvordan reagerer de danske politikere på problematikken?
Socialdemokratiet: En sag for landets parlament og regering. Vi skal ikke blande os.
Konservative: Det er ét skridt frem og 3 tilbage. Vi skal udtrykke og lægge pres på, at vi ikke går ind for dette lovforslag.
DF: Stop med at bidrage til Afghanistan, og vi skal ikke bestemme, hvad der skal foregå dernede.
Aura, Yasmin, Sara, Maria og Max
SvarSlet1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme?
Man taler om ”1864”-komplekset, hvor Danmark blev slået af de tyske naboer, hvorfor dette førte til en isolationsstrategi, dvs. en passiv og uambitiøs udenrigspolitik. Danmark opførte sig som en klassisk småstat, der tilpasser sig omgivelserne. Denne periode varede ved fra 1864 til og med slutningen af WW2. Fra tiden før WW2 til tiden efter skete et skifte fra isolationsstrategi til indbindingsstrategi, idet småstaten Danmark og andre småstater forpligtede stormagterne gennem internationale organisationer. Tilpasningspolitikken gjorde sig på en vis måde også gældende under den kolde krig, hvor Danmark på den ene side førte tilpasningspolitik i NATO, men på den anden side førte en offensiv og aktiv politik i FN-regi (den dualistiske tradition). Op gennem 1990’erne udspillede sig en mere aktiv internationalisme i form af krisestyringsopgaver i Bosnien, Kroatien og Kosovo. Danmark deltog også i Kuwait-krigen. Efter 9/11 indtræder den militariserede aktivisme, hvor danske soldater var involveret i egentlige militære oprørsbekæmpelser.
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
Det overordnede formål er at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at forhindre, at Afghanistan igen bliver fristed for terrorister. Desuden er målet et bidrage til fremvæksten af et stabilt og mere udviklet, selvstændigt Afghanistan med en demokratisk udvikling.
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
De fem fokusområder er overordnet hhv. militære og udviklingsmæssige. De militære fokusområder er dels militær indsats for indledende stabilisering samt en kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker. De udviklingsmæssige fokusområder er statsopbygning (retssystem, menneskerettigheder), uddannelse og forbedring f levevilkår.
Danmark befinder sig i Afghanistan som en del af ISAF, som er en NATO-ledet styrke. ISAF har opdelt Afghanistan i fem regioner, hvor Danmark befinder sig under britisk kommando i et område, som bl.a. dækker Helmand-provinsen.
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
En af de store udfordringer i forhold til genopbygningen og udviklingen er dog Talebans skyggeregering, og dette felt operer Danmark vha. en integreret indsats (samtænkningstankegangen). Danmark fokuserer på træning og uddannelse (herunder træning af politiet) med henblik på kapacitetsopbygning, sådan at der opnås fremskridt i forhold til offentlig administration og økonomisk udvikling - Dannmark giver desuden udviklingsbistand. I forhold til statsopbygning fokuseres på at afholde frie og demokratiske valg til parlamentet og præsidentposten. Man forestiller sig, at demokrati giver en vis garanti mod terrorisme. Målet er gradvist at ændre balancen i retning af større civil indsats og en mere tilbagetrukken militær rolle.
5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
- Menneskerettighederne er udfordret pga. den fortsatte værdikamp i landet.
- Den økonomiske og sociale udvikling er udfordret, idet Afghanistan er et af verdens fattigste lande.
- Flygtningeproblemerne er store, idet tilbagekomsten af flygtninge vil give et ekstra pres på lokale ressourcer og genoplive spændinger.
- Nabolandene Pakistan og Iran giver også udfordringer, men nabolandene kan måske være en del af løsningen.
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen'?
SletSamtænkningen består i den fulde integrerede tilgang til politiske, militære og udviklingsindsatser på alle niveauer, hvor der sikres en fælles strategi for hele indsatsen. Der skal være en garanti for civil indsats, hvis der ydes en militær indsats.
7. Læs artiklen fra Berlingske den 27. nov. 2013 ”Stening kan være på vej ind i Afghanistans straffelov” (findes på Fronter og Ludus)
8. Hvilke dilemmaer bliver præsenteret i artiklen?
Det afghanske parlament har tidligere arbejdet på at gøre voldtægt inden for ægteskabet lovligt. Justitsministeriet arbejder på en lov, der skal straffe de, der begår utroskab, røveri eller drikker alkohol i henhold til sharia.
9. Hvordan reagerer de danske politikere på problematikken?
Den socialdemokratiske ordfører John Dyrby Paulsen mener ikke, at det er en sag, som Danmark kan blande sig i, idet den afghanske lovgivning er en opgave for landets parlament og regering. Mette Gjerskov (S) kalder forslaget ”middelalderligt”.
Søren Espersen (DF) mener, at den danske bistand til Afghanistan skal droppe bistanden til Afghanistan. Han fremhæver dog også, at vi ikke kan diktere lovgivningen.
De konservatives udenrigsordfører Lene Espersen mener, at den regering skal gøre det klart, at det er uacceptabelt, idet landet får den største bistand fra Danmark.
Menneskerettighedsorganisationen HRW opfordrer donorlandene til ikke at yde bidrag til Afghanistan, hvis det peger mod en tilbagerulning til Talebans værdisæt.
Sofie, Martin, Jacob og Sine
SvarSlet1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme?
I. 1864 havde vi en isolationsstrategi, fordi vi føler os truet af naboerne. Vi var en småstat og kunne nemt miste det hele.
II. Indbindingsstrategi → VK der vinder vi sammen med de allierede over Tyskland og har ikke samme trussel fra nabolandende længere → Danmark tager del i NATO og EU for at forpligte sig stormagterne, og sikre sig gensidig beskyttelse.
III. Efter den kolde Krig er Sovjet ikke længere end en stormagt, som vi dengang var bange for, og derfor stiger aktivismen. Man går fra et bipolært system til et unipolært systemt med USA som supermagten.
IV. Efter 9/11 vil vi gerne vise samarbejde med Supermagten, og derfor indgår vi millitært aktiv i kampen mod terror og islamisme. Dette er nu en mulighed, da vi ikke føler os truet af de nærmeste naboer, og vi derfor kan tænke på at gøre hele verden til et bedre sted.
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
Stabilisering ved militær indsats
Kapacitetsopbygning af afghanske sikkerhedsstyrker
Statsopbygning - primært demokrati
Uddannelse
Forbedring af levevilkår
Forudsætningen er at den afghanske regering vil hjælpe til, for at den militære indsats kan blive udfaset i takt med at den civile indsats kan tage over.
- Udviklingspolitiske målsætning → fattigdomsbekæmpelse.
- Sikkerhedspolitiske mål → stabilisering af svag magt og bekæmpelse af religiøs fundamentalisme.
- Idepolitiske mål → kampen for alment anerkendte værdier (uddannelse, forbedring af kvinders rettigheder osv.)
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
Kostet 43 mænd livet
1,5 mia
Danmark deltog i Task Force Helmand,
Militæret skal trappe ned imens civile styrke tager over. Der skal komme en støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker. Det skal ske når afghanerne selv kan gennemgå mere offensiv og omfattende operationer mod Taleban og andre terrorgruppe.
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
De vil indgå en samtænknings-tankegang, hvor den fælles strategi bliver omdiskuteret mellem bla. Militæret og det civilie samfund.
5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
Taleban - skyggeregingen
Brænder skoler af, dræbe lærere, politifolk, soldater og tvinger skoler til at ændre læseplaner
Skyggeregering
Taleban har etableret en skyggeregrig, som de civile benytter sig af. Men vesten vil have de civile til at benytte sig af Karzai-centralregeringen (den indsatte regering)
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen'?
Samtænkning-tankegangen er at de civile og militære skal snakke sammen og få en fælles strategi til de politiske, militære og udviklingsindsatser.
7. Læs artiklen fra Berlingske den 27. nov. 2013 ”Stening kan være på vej ind i Afghanistans straffelov” (findes på Fronter og Ludus)
Gjort
8. Hvilke dilemmaer bliver præsenteret i artiklen?
Dilemmaet er at vi gerne vil have at Afghanistan har et demokratisk styr, men det har vist sig at de demokratiske belsutninger går mod vores vestlige værdier.
9. Hvordan reagerer de danske politikere på problematikken?
Der er blandede meninger. Nogle tænker at forslaget ikke er kommet så langt endnu, og mener derfor at vi skal vente og se om det bliver et reelt problem.
SletAndre mener at det er middelalderagtigt og er et skridt frem mod demokrati, men 3 skridt tilbage mod middelalderen
1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme?
SvarSletFørst agerede Danmark som en småstat, hvor vi blev invaderet og blev nødt til, under 2. verdenskrig at have en samarbejdspolitik med fjenden. Desuden var Danmarks indflydelse på FN under den kolde krig lidt tilbageholdende.
Efter den kolde krig gik Danmark så hen og blev mere aktiv i NATO, og en invaderende nation.
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
Formålet var at bidrage til national, regional og global sikkerhed. Fjerne terrorismen. Bidrage til udviklingen, så de selv kan bevare sikkerheden og fortsætte en demokratisk udvikling.
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
Danmark har siden 2006 taget et ansvar for sikkerheden i Helmand. De havde som opgave at stabilisere landet, og hjælpe med udviklingen mht. demokratiske værdier, og træning af landets politi og tropper, således de selv kan kontrollere landet uden hjælp.
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
Den danske indsats har fra 2008-2012 i stigende graf fokuseret på træning og uddannelse. Udlandsbistanden til Afghanistan var 400 mio. kr. pr. år fra 2009-2012.
5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
Det kan være svært at genopbygge en land, som ikke går ind for de samme grundlæggende demokratiske værdier, som dem vi vil oprette i landet.
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen'?
Den skal forstås som den fulde integrerede tilgang til politiske, militære og udviklingsindsatser på alle niveauer (ikke kun mellem militæret og de civile rådgivere).
7. Læs artiklen fra Berlingske den 27. nov. 2013 ”Stening kan være på vej ind i Afghanistans straffelov” (findes på Fronter og Ludus)
8. Hvilke dilemmaer bliver præsenteret i artiklen?
Der præsenteres dilemmaet, at stening ved utroskab, alkoholdforbrug, kan blive straffet med stening. Nogle af Danmarks pengebidrag går til retssystemet, så derfor er nogle danske kroner med til at støtte tilbagegangen.
9. Hvordan reagerer de danske politikere på problematikken?
Mette Gjerskov (S) - mener at man skal tage så meget afstand som muligt til lovgivningen.
Søren Espersen (DF) - Mener at stening er primitivt og barbarisk, men at man ikke kan diktere landets lovgivning.
Peter, Mikkel, Nour og Lukas
Afghanistan i en dansk udenrigspolitisk sammenhæng
SvarSlet1. Giv en kort karakteristik af den danske udenrigspolitiks udvikling fra isolationisme til aktivisme.
Fra 1864, går Danmark ind i en tilpasningspolitik, med det formål at distancere sig fra stormagternes handlinger (Danmark var passiv og havde en uambitiøs politik). Danmarks militær var slået ned af tyskerne, hvilket påvirkede udenrigs- og sikkerhedspolitikken i en negativ retning.
2. Verdenskrig kom, hvor indbindingsstrategi tog over, og Danmark forsøgte at forpligte stormagterne gennem bestemte regler gennem internationale organisationer som NATO og EU.
I starten af den kolde krig, begyndte Danmark at få en aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, gennem udviklingspolitikken kunne Danmark optræde som en vigtig økonomisk aktør, hvilket gav Danmark en vis indflydelse og prestige internationalt.
Så får man en militærisede aktivisme hvor danske soldater blev involveret i militærkampe.
2. Hvordan lyder den officielle strategi for den danske indsats i Afghanistan? Hvilke forudsætninger og målsætninger bygger den på?
Formalet med den danske indsats i Afghanistan er at bidrage til national, regional og global sikkerhed ved at afholde landet fra et blive et fristed for terrorister. Endvidere skal indsatsen bidrage til fremvækst af et stabilt og mere udviklet Afghanistan, som kan tage hånd om egen sikkerhed, forsætte en demokratisk udvikling og fremmer respekten for menneskerettigheder.
Indsatsen er i overensstemmelse med en dansk udviklingspolitiske målsætninger, som går ind for fattigdomsbekæmpelse. Indsatsen fokusere på at skabe sikkerhed og et bedre liv for det afghanske folk.
Forudsætningen for at Danmark kan ændre på ovenstående faktorer er at der skal være en vis sammenhæng mellem den politiske, militær og civile indsats.
Målet er at ændre balancen med en større civil indsat og mere tilbagetrukken militær indsats.
Desuden skal det afghanske myndigheders autoritet udbredes i hele landet.
3. Giv en kort opsummering af Danmarks militære indsats i Afghanistan - herunder de langsigtede perspektiver for anvendelsen af danske militærenheder.
· Man vil træne de afghanske sikkerhedsstyrker på det militære områder.
· Man kan stabilisere landet.
Efterhånden som målsætningerne opfyldes skal den danske militær indsats reduceres
4. Hvordan vil Danmark tage hånd om genopbygningen og udviklingen af Afghanistan?
· Går ind for satsopbygning, såsom retssystemet, menneskerettigheder, demokratiet og genopbygning af den offentlige sektor.
· Uddannelse (løn til arbejderne og bøger til skolen)
· Forbedring af levevilkår.
I forhold til statsopbygningen arbejdes der på at gennemføre frie og demokratiske valg til parlamentet og præsidentposten. Hvortil menneskerettigheder gik mod en positiv retning.
Mahsa og Minh
Slet5. Hvilke udfordringer findes der i forbindelse med indsatsen med genopbygningen af Afghanistan? (I må gerne opstille punkter)
· Den fundamentalistiske stammekultur står i vejen for moderniseringen med vægt på demokrati, frihed og retfærdighed. Fordi der er en fortsat værdikamp mellem hvilke politiske tanker landet skal være præget, hvor menneskerettigheder gik op ad bakke.
· Afghanistan er et af verdens fattigste lande.
· Over 90% af verdens opium dyrkes i Afghanistan og udgør en meget høj procentdel af landets BNP. Dette fremmer de økonomiske interesser i dyrkningen, og medfører korruption.
· Afghanistan har også flygtningeproblemer. Tilbagekomsten af disse flygtninge øger presset på de lokale ressourcer, hvilket giver frustration og social uro.
· Regionale perspektiver er udfordrende med henblik på Iran og Pakistan.
· Taliban er en af de største udfordringerne i forhold til genopbygningen. De har etableret en skyggeregering og tilbyder folk visse ydelser, hvilket gør at borgerne har et alternativ samarbejde.
6. Hvad er 'samtænknings-tankegangen’?
Samtænkning skal forstås som den fulde integrerede tilgang til politiske, militære og udviklingsindsatser på alle niveauer. Det skal dermed ikke kun forstås som de mindre fælles projekter, der gennemføres i samarbejde mellem militæret og civile rådgivere.