OVERORDNET
Hvordan forandrer familiestrukturerne og relationerne i
familien sig over tiden og hvorfor?
TEMAER
- Betydningen af ordet familie
- Klasseforskelle
- Familiens størrelse
- Arbejdsdelingen i familien
- Seksualitetens vilkår
- Kærlighedens vilkår
- Kvindens såkaldte frigørelse
Kilde 9: Rektor Taubers valg af ægtefælle, 1774
SvarSletGeneralt for tiden:
Borgerskabet: Bor i byerne, højere funktionærer og selvstændige, stræbsomme, vil gerne op i det sociale system, og vil vise hvad de kan. Desuden er de dannede.
Der ligges vægt på et fornuftsægteskab. Gælder om at vise sig godt udadtil. En kone skal være fornuftig, dydig og god til at opdrage børn. En god mor en den vigtigste funktion.
Selve kilden:
Tauber vælger sin kone fra følgerne kriterier: Hendes udseende, hun kender reglerne for hendes køn og følger dem, og følger dem.
Tauber hører hendes arbejdsgiver, hvor hun har været ung pige i huset, om sin fremtidlige hustrus kvaliteter. Han vil giftes med hende og hun får en aften til at tænke sig om og siger ja, fordi alle siger til hende, at hun skal sige ja, blandt andet fordi han har en god stilling.
Kilde 8: Advarsel mod hor, slutningen af 1500-tallet
SvarSletAfsender: Præsten Sone Hansen
Modtager: Herremanden Claus Huitfeldt.
Tema:
• Udenomsægteskabelig sex
• Seksuel moral
Tendens:
• Præsten taler i menighedens påhør. Man bliver offentligt stillet til skue for sine handlinger.
• Advarsel - præsten siger hvilke konsekvenser herremandens handlinger skal medføre.
• Præsten forsøger at opretholde nogle normer, som indebærer at man skal have seksuel kontrol.
• Præsten mener det er kirken/Gud der er imod udenomsægteskabelig sex.
Vurdering:
• Det skal være en trussel → Man har brug for at leve i en husstand, for at kunne leve. Derfor er det vigtigt at der ikke fødes børn uden for ægteskabet, da de ikke kan forsørges.
• Ingen seksuel frihed, da det var det materialistiske der spillede ind.
Bondefamilien i 1600-tallet:
Bondefamilien var en del af landsbyen, og de skulle derfor underligge sig den sociale kontrol, som der var i landsbyen. Hvis det går galt på en gård, må de andre i byen tage sig af det.
Kernefamilien er nødvendigvis ikke blodbeslægtet.
I 1800-tallet var der en klar adskillelse mellem gårdmændene (de havde råd til at forsørge familien og tjenestefolk) og husmændene (fattige, de arbejdede på andres gårde og lige så snart børnene var store nok, skulle de hjælpe til).
Familie:
• Husstand (arbejdsstand). Det er en fælles produktionsenhed, hvor alle skal hjælpe til for at alle kan forsørges.
Kilde 20:
SvarSletArbejderklassen
- færre børn end bondefamilien
- faderen arbejder
- moderen passer hus og børn
-- pinligt hvis faderen ikke kan forsørge familien
- idealet: Borgerskabet
- stræber opad
- pæne facader. Det skulle se godt udad til.
- Kernefamilien: Far, mor og børn, ingen tjenestefolk
Seksualnormen:
- der var førægteskabelig sex
- det var accepteret, men Oscars far skulle gifte sig, når han havde gjort Oscars mor gravid.
-- han havde mulighed for at forsørge modsat landsbyerne.
Fik kun 1 barn, det skulle være muligt at stræbe opad, og dette ville være sværere, hvis man skulle forsørge mange børn.
Hvorfor skulle moderen gå hjemme?
- Børnene skal passes, ingen børnehaver/vuggestuer
- Ingen tjenestefolk
- de ældre børn må passe de yngre
- hun havde kun mulighed for dårlige jobs