Fokus for teknologihistorie er, at kunne diskutere
årsager til at det blev Europa der kom til at dominere resten af verden og ikke
omvendt. Prøv at inddrage alle de relevante begreber og teorier I kan i det
nedenstående.
- Nævn en række opfindelser der stammer fra Kina, men som blev anvendt af europæerne (og ikke kineserne) til at sikre sig en dominerende stilling i verden.
- Overvej alle de forhold der kan have medvirket til, at Kina ikke udviklede sig imod en industriel revolution.
- Disktuer højovnens betydning for den historiske udvikling i Europa.
- Redegør for den skibsteknologiske udvikling i henholdsvis Europa og Kina, og forklar hvorfor det var europæerne der drog fordel heraf?
- Hvilken betydning fik krudtvåben for den europæiske statsdannelse og udvikling? Diskuter.
- Hvordan kan den sorte død have sat gang i en proces, der førte til økonomisk vækst i Europa?
- Kom med eksempler på teknodeterminisme, og argumenter derefter imod.
- Hvorledes kan den islamiske ekspansion have medvirket til at styrke Europas stilling senere i historien?
1) - Krudtet blev genopfundet (eller eftergjort) af englænderen Roger Bacon i 1249. Opfindelsen af krudtet var med til at udvikle krudtvåben, herunder kanoner.
SvarSlet- I Kina kendte man tidligt det såkaldte bloktryk. Ca. 450 år senere blev noget tilsvarende udviklet af guldsmeden Johan Gutenberg, idet han opfandt et system af løse metaltyper, som kunne sættes sammen til ord, linjer og hele sider.
- Fra omkring 100 år e.v.t. var højovne kendte i Kina, mens det først er i 1100-tallet, at højovne udvikles. Det er usikkert, om der er tale om ’adskilt teknologisk udvikling’, eller om svenske jernmagere selv udviklede højovnen.
2) Følgende forhold har medvirket til, at Kina ikke udviklede sig mod en industriel revolution:
- En grundlæggende tese er, at der i begrænset omfang har været teknologiudveksling mellem Kina og Europa. Således kan den industrielle revolution i Europa forklares med, hvordan et ønske om at bevare den bestående sociale orden og de naturgivne forhold i Kina førte til valg og fravalg, som bevægede sig væk fra en industriel revolution.
- Den kinesiske teknologiudvikling kan forstås vha. Romers lov, som siger, at formålet med evolutionære ændringer er at kunne bevare og fortsætte den eksisterende livsform.
- Da der skete en forskydning af centrum til Yangtzedeltaet i syd, blev ris den nye basisafgrøde pga. klimaet. Ris stillede andre dyrkningskrav end hvededyrkning, idet der bl.a. skulle opretholdes et omfattende kanalsystem. Landbruget forandrede sig fra storgodsdrift til små gårdbrug. Hvedelandbrug kan ikke opsuge ubegrænsede mængder arbejdskraft, hvilket modsætter sig risdyrkningen. Inden for risdyrkningen vil den teknologiske udvikling således fokusere på arbejdskraftintensiv i stedet for arbejdskraftbesparende teknologi. Dette kaldes inkrementelle innovationer og tilpasninger (små konstante forbedringer). Tilpasningerne blev således lavet inden for de eksisterende rammer jf. Romers lov.
- Ideologien konfucianismen bestod i et samfund baseret på hierarki, hvor harmoni og moral skulle opretholdes. Interessen for teknologisk fornyelse skulle afbalanceres i overensstemmelse med Romers lov, nemlig således at den ideologiske orden blev opretholdt. Derfor blev teknologier, der sparede på den menneskelige arbejdskraft, ikke opmuntret. Dette førte også til aflæring af teknologisk viden fx vedr. de store flådeekspeditioner.
3) Højovnen gav mulighed for en øget jernproduktion, hvilket igen førte til ændringer i militærteknologien. Med højovnen opnås en meget renere jernproduktion, mens højovnen kører kontinuert i modsætning til jernudvindingen i grubeovne, hvor jernet udvindes en portion ad gangen.
Højovnen har desuden betydning for udviklingen i Europa, idet højovnen ligesom grubeovnene fyres med trækul. Højovnen er billigere i drift, men den øgede produktion betød samtidig et markant større brændselsbehov, hvorfor behovet for trækul steg væsentligt.
4) Den stærke centrale stat i Kina betød, at der kunne ske en bevidst aflæring af teknologisk viden, hvilket de store flådeekspeditioner eksemplificerer. Således var der med henblik på krigsførelse og handel med Sydøstasien opbygget en maritim tradition og teknologi, hvorefter ekspeditionerne straks indstilledes fx ved indførelsen af dødsstraf for at sejle i oceangående skibe med mere end to master uden særlig tilladelse. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at flådeekspeditionerne havde krævet mange ressourcer, som derved kunne flyttes over til mod mongolerne ved Nordgrænsen. Desuden var det kinesiske kanalsystem meget effektivt, og da Kejserkanalen blev restaureret kunne madvarer fragtes fra syd til nord uden brug af oceangående skibe. Endelig medførte ideologien (konfucianismen) ønsket om, at Kina skulle hvile i sig selv uden kontakt til omverdenen.
SvarSletI løbet af renæssancen blev oceangående, kanonbevæbnede sejlskib (karakken og karavellen) opfundet. Karavellen var den hurtige og manøvredygtige, mens karakken var karavellens tremastede storebror. Skrogene (kravelbyggede) var stivere og mere robuste, hvorved der kunne medtages kanoner på skibene. Vha. kanoner på skibene (bombardere mål på landjorden) kunne magt projiceres langt væk, hvorved det var muligt for et lille land som Portugal for en tid at blive en supermagt.
Overgangen til sejlskibe betød, at der ikke behøvedes lige så mænd (roere), hvorved der var mere plads og råd til mere proviant og/eller flere soldater. Herved var opdagelsesrejser muliggjorte, og via Afrikaomsejlingen kunne portugiserne sejle uden om de italienske blokoder i middelhavet. Ligeledes plyndrede Spanien og Portugal hhv. det amerikanske kontinent og landene omkring, hvorved der blev ophobet store formuer. Kombinationen af karaveller og karakker blev en effektiv krigsmaskine.
5) De nye militære teknologier skabte et rustningskapløb, i hvilket det var dyrt at deltage. Dette var en af årsagerne til, at magten blev centraliseret, hvilket i sidste ende førte til enevældige monarker. Borge og fæstninger tilpasses de militære teknologier. Kanoner på skibene betød, at magt kunne projiceres langt væk.
6) I middelalderen var der skabt et fundament - bl.a. byernes genopståen med handel, adgang til naturkræfter via vandmøller og arven efter muslimerne - for den følgende genopblomstring af den genopblomstring af den europæiske kultur. Den sorte død lavede et opbrud i middelalderens samfund og åbnede vejen for nye måder at tænke på. Fra 1400-tallet begynder høstudbyttet igen at stige, idet opgivne landområder dyrkes igen. Produktionsoverskud, som kunne anvendes til handel med andre produkter, var muligt pga. det reducerede befolkningstal.
SvarSlet7) - Et eksempel på teknodeterminisme er tesen om, at stigbøjlen direkte førte til feudalismen som økonomisk system, idet stigbøjler gjorde ridderne så effektive i kamp, at de kunne undertvinge sig det øvrige samfund. Et andet eksempel er Jørgen Elsøes tese om, at hjulploven førte til gensidig afhængighed, fordi landbrugerne mister selvforsyningsevnen. Man kan bl.a. argumentere imod disse teser, idet det feudale system opstod, før stigbøjler og riddere blev militært dominerende. Feudalismen opstod allerede ved udgangen af Romerriget (svært at betale den store hær), hvor bl.a. soldater ydede kejseren militærtjeneste mod at få jord, idet bonden dermed kunne overleve mod at betale en afgift til soldaten. Kontekstuel historieskrivning vil formentlig være den bedste forklaringsmodel, idet denne både inddrager teknologi og de samfundsmæssige faktorer.
8) Fra slutningen af 600-tallet opstod islam, og de muslimske hære underlagde sig hurtigt et stort imperium (kalifat). Den arabiske kultur kan betragtes som bindeleddet - en kulturel hukommelse - mellem oldtidens verden og den europæiske renæssance. Man havde et andet syn på naturlæren, idet denne blev set som en måde at udforske Guds skaberværk på, hvilket også førte til dannelsen af de første universiteter.
Kamilla, Tobias og Jacob
SvarSlet1. Nævn en række opfindelser der stammer fra Kina, men som blev anvendt af europæerne (og ikke kineserne) til at sikre sig en dominerende stilling i verden
- Højovnen, hjulploven, papir, stigbøjlen (effektivt seletøj) og bogtrykkeri
2. Overvej alle de forhold der kan have medvirket til, at Kina ikke udviklede sig imod en industriel revolution.
- Inkremmentionelle innovationer, hvor der kun optimeres på den forligende teknologi, uden at det skabtes noget nyt, da der ikke er behov for det (Romers lov)
- Ikke brug for ny teknologi, da der ikke var trusler ude fra
3. Disktuer højovnens betydning for den historiske udvikling i Europa.
- Højovnen betyder, at man i Europa får en større udvinding af jern i forhold til tidligere. Dette muliggøres fordi, at højovnen kan køre kontinuerligt i forhold til den tidligere grubeovn (blæsterovn). Via højovnen får man et overskud af jern, som kan bruges i den teknologiske udvikling af nye teknologier.
4. Redegør for den skibsteknologiske udvikling i henholdsvis Europa og Kina, og forklar hvorfor det var europæerne der drog fordel heraf?
- I Kina havde man altid været foran, men i 1525 blev alle skibe ødelagt, fordi der var brugt enorme ressource på flådeekspeditioner, men uden synderlig gevinst. Omkostningerne var altså større en udbyttet.
○ Efter at Zheng He's (kinesisk admiral) død brændte man floden, da der ikke var nogle til at udfylde hans post og derfor nedlagde kejseren flåden. Arbejdskraften blev derimod flyttet til opbygningen af den kinesiske mur (grundet den stærke centralmagt)
○ Der var heller ingen trussel nord for deres grænser
- I Europa var det portugiserne og spanierne som udviklede karavellen og karakken, som skibe der kunne sejle ud. Europærerne sejler langt ud i verden, hvor de erobrer land og udnytter dermed sejladsen til erobring og handel med nye kulturer.
○ Portugiserne i Brasilien
○ Spanierne i resten af Sydamerika
5. Hvilken betydning fik krudtvåben for den europæiske statsdannelse og udvikling? Diskuter.
- De nye våben (militær revolution) betød, at man førte krig på en anden måde. Det stillede også krav til de forskellige fæstninger, som let kunne ødelægges med nye kanoner. (I sidste ende medførte den nye krigsførelse, at central magten blev samlet og medførte dermed de enevældige monarker)
6. Hvordan kan den sorte død have sat gang i en proces, der førte til økonomisk vækst i Europa?
- Den sorte død menes at være importeret fra Kina via Silkevejen. Den sorte død anses som en af de største katastrofer i menneskehedens historie. Efter pandemien var befolkningen reduceret med mere end 100 millioner og man kunne derfor nemmere producerer et overskud.
7. Kom med eksempler på teknodeterminisme, og argumenter derefter imod.
- Bogtrykker kunsten er et eksempel på teknodeterminisme, fordi der i højere borgerskab blev skabt en efterspørgsel / behov for at læse. Det var dette borgerskab, som Johan Gutenberg var blandt, da han var guldsmed og kendte derfor til behovet. Dette betød, at han udviklede bogtrykker kunsten i Europa.
- Det er ikke sikkert, at det ende medføre det andet, og derfor kan man ikke sige, at en større efterspørgsel udvikler en ny teknologi.
8. Hvorledes kan den islamiske ekspansion have medvirket til at styrke Europas stilling senere i historien?
Via den islamiske ekspansion blev universiteterne opført, hvor man beskæftigede sig med naturvidenskab, hvor kristendommen forsøgte at finde svarene i Biblen. Det medførte en blomstring inden for matematik, lægevidenskab, astronomi, anatomi ovs.
Martin, Mikkel og Mahsa
SvarSletNævn en række opfindelser der stammer fra Kina, men som blev anvendt af europæerne (og ikke kineserne) til at sikre sig en dominerende stilling i verden.
Kina havde været langt foran Europa teknologisk og videnskabeligt – såning af afgrøder i rækker, jernplove, effektivt seletøj til heste, papir, krudt, støbejern, stålfremstilling, vandkraft, kartografi
I Europa i middelalderen sker der revolutionerende ting i forhold til naturgrundlaget. Hjulplov med jernskær og muldfjæl breder sig over hele Nordeuropa (man havde nemlig ikke haft jernskær på ploven som kineserne havde haft). Jord forskellen gjorde at man ikke behøvede dette redskab i Sydeuropa.
Det var kineserne der opfandt krudt, men det var europæerne som videreudviklede våben med henblik på krudtet.
Højovnen gav europæerne mulighed for at øge produktionen af jern og var derfor forudsætningen for militærteknologien.
Overvej alle de forhold der kan have medvirket til, at Kina ikke udviklede sig imod en industriel revolution.
80% af befolkningen i Kina fandt deres levebrød ved at arbejde i landbruget - dette kunne lade sig gøre på grund af ris og den kinesiske landbrugsstruktur. Derfor havde kineserne ikke behov for at udvikle deres landbrug. De gik ind for Romers lov som går ud på at man skal bevare den eksisterende livsform og kun indpasse sig de nye udfordringer med inkrementelle innovationer.
Kina var heller ikke i krig i samme grad som Europa. Herefter byggede de den kinesiske mur som skjold for udefrakommende fjender.
kejserkanalen gjorde det muligt at fragte korn og madvarer fra syd til nord uden brug af oceangående skibe.
Disktuer højovnens betydning forDEN historiske udvikling i Europa.
Højovnen betød at Europa kunne øge deres produktion af jern og dermed blev byer skabt som handelsbyer for jern → Gensidig afhængighed
Højovn var billigere end grubovn, fordi man ikke skal køle ned og varme op hele tiden, til gengæld må den ikke gå kold, så man skal have gang i den hele tiden. Højovn fyres med trækul, behov for trækul stiger, hvilket første voldsomt pres på skovene, som også skulle levere træ til husholdningen, bygninger og til skibe. Gennem renæssancen blev Europa afskovet.
Redegør for den skibsteknologiske udvikling i henholdsvis Europa og Kina, og forklar hvorfor det var europæerne der drog fordel heraf?
SletFlådeekspedition – under Song-og Yuan-dynastiet – udviklet med henblik på krigsførelse og fjernhandel med Sydøstasien. Flåden skrumlede til 1/10 på 70 år. I år 1500 blev det under dødsstraf forbudt kinesere at sejle i oceangående skibe med mere end to master uden særlig tilladelse, i 1525 beordrede et dekret, at alle større skibe skulle ødelægges.
Antikkens og middelalderens krigsskibe hed galejer = lange skibe med begrænset sejlføring. Søslag var nærkamp, hvor det handlede om at svække fjendens skibe ved at knække årerne og erobre det med kamp mellem mand mod mand.
Galejerne havde en høj topfart. Skibets brændstof var den mad som mændene spiste da det var dem der roede.
Portugiserne der udviklede nye skibe. Opdagelsesrejser – Colombus
Karakken og karavellen - sejlskibe uden årer og ingen roere, flere master og et sejl, som gav dem mulighed for at sejle op i vinden. Egnet til ekspeditioner langt til havs. Man behøvede ikke mange mænd. Det var billigere i både løn og proviant. Man kunne have mere last, flere soldater, da pladsen ikke var optaget af roere.
Skrog – mere stiv og robust = kanoner på skibet.
Hvilken betydning fik krudtvåben for den europæiske statsdannelse og udvikling? Diskuter.
Der kommer nye våben til Europa. De blev videreudviklet af europæerne med henblik på at være stærkere end de andre stater.
udviklet fra at være på niveau med armbrøst til at blive flytbare og dermed anvendes til at ødelægge fjendes borge til at blive forsvarskanoner.
Hvordan kan den sorte død have sat gang i en proces, der førte til økonomisk vækst i Europa?
I løbet af 1400-tallet begyndte høstudbyttet atter at stige i Europa, da de nye landområder, der havde været opgivet under pesten, igen kom under ploven, befolkningstallet var samtidig voldsomt reduceret, så der var atter muligheder for et produktionsoverskud, som kunne anvendes til handel med andre produkter og konverteres til penge.
Kom med eksempler på teknodeterminisme, og argumenter derefter imod.
Hjulploven er et eksempel på teknodeterministisk teknologi idet at den skabte forudsætning for hvordan samfundet skulle fungere. Som resultat heraf blev der oprettet handelsbyer for jernmalm og dermed en gensidig afhængighed.
Ligesom alt andet teknologi i starten af middelalderen var jernmalm ret dyrt.
(Der kunne havde været en anden forklaring på handelsbyerne.)
Kom med eksempler på teknodeterminisme, og argumenter derefter imod.
Hjulploven er et eksempel på teknodeterministisk teknologi idet at den skabte forudsætning for hvordan samfundet skulle fungere. Som resultat heraf blev der oprettet handelsbyer for jernmalm og dermed en gensidig afhængighed.
Ligesom alt andet teknologi i starten af middelalderen var jernmalm ret dyrt.
(Der kunne havde været en anden forklaring på handelsbyerne.)
1) Opfindelser, der stammer fra Kina, men som blev udnyttet og anvendt af europæerne til at sikre sig en dominerende stilling i verden blandt andet jernploven/hjulploven, papir, vandkraft, krudt og kompasset. Dette skal ses i forbindelse med, at selvom Kina havde disse opfindelser blev de ikke anvendt til at erobre andre verdens dele på samme måde som Europa havde i sinde.
SvarSlet2) I Kina herskede der et ønske om at bevare den sociale orden. Man havde mere fokus på opretholde harmonien, moralen og strukturen, og derved bevirkede dette inkrementelle ændringer frem for radikale ændringer. Symbolsk set blev den kinesiske mur også et anset som den mur, der viste kinesernes tilfredshed, hvor de ikke ville erobre mere land. Skal ses i forbindelse med den herskende ideologi, hvilket var konfucianisme, hvis værdigrundlag legimiterer en hierarkisk stræben efter harmoni og moralen. Desuden fulgte de Romers Lov, hvor teknologierne skal bevare den eksisterende livsform.
3) I forbindelse med kanoner og hjulploven og andre teknologiske opfindelser, der kræver jern, så blev man nødt til at effektivisere udvindingen af jern. Højovnen bliver denne opfindelse, hvor man kontinuert kan skille slagger og jern af. Desuden kan højovnen køre kontinuert, og derved fungerer den mere effektivt. Højovnen har dog også en ulempe, idet den skal bruge trækul, og det sætter pres på skovene. Europa blev således afskovet. Dette medfører regelsæt omkring udnyttelsen af skovene.
4) I Kina blev skibsteknologiske udvikling udvidet, idet den 2000 km lange Kejserkanal blev til. Der var også søbårne ekspeditioner. Men disse ekspeditioner blev stoppet brat, idet flådeekspeditioner krævede enorme ressourcer og med truslen om mongolernes indtagen blev flåden nedlagt, og den kinesiske mur blev udbygget. I Europa havde man før haft galejere, hvor man sejlede langs kysterne, og man begav sig sjældent på de store oceaner. Det var portugiserne, der udviklede de nye skibe som karakker og karaveller. Det var portugiserne og spanierne, der udnyttede de nye skibsmuligheder, hvor de var interesseret i handel med andre lande, hvilket Kina ikke var, og derved kom de nye skibstyper til fuld udfoldelse.
5) Krudtet blev opfundet af kineserne, men det blev genopfundet af englænderen Roger Bacon. Her sker der en konstant udvikling af krudtbaseret våben, hvor den i første omgang ikke havde stor militær betydning fordi de var langsomme, upræcise, farlige og deres projektiler var ikke effektive. I takt med at våbnerne var mere præcise satte det nye behov for fæstningerne. Til sammen gav disse militære teknologier det gav anledning en centralisering af magten, der medførte til enevældige monarker.
Maria
* Nævn en række opfindelser der stammer fra Kina, men som blev anvendt af europæerne (og ikke kineserne) til at sikre sig en dominerende stilling i verden.
SvarSletBogen kommenterer, at kineserne var de første til at opfinde alting, og at europæerne derefter har kopieret dem og løbet fra dem teknologisk. Samtlige opfindelser kan nævnes, som afgørende for Europas position i verden, men (ifølge bogen) har landbruget været altafgørende i udviklingen. Europas forudsætning, for at kunne løsrive arbejdskraft i landbruget, har været større end Kinas grundet de forskellige afgrøder, dermed har opfindelser som jernploven, vandmøllen, effektivt seletøj etc., givet større udbytte i Europa end det har kunnet i Kina.
* Overvej alle de forhold der kan have medvirket til, at Kina ikke udviklede sig imod en industriel revolution.
“If it broke, dont fix it”. Kinas incitament til en revolutionerende forbedring var ikke-eksisterende, da måden de levede på fungerede for dem. De var ikke nødsagede til at ændre alt, da det, de gjorde brug af, var fint nok. Deres landbrug var arbejdsintensivt, men det gav også et højt udbytte. Dette ledte dem til kun at lave inkrementelle forbedringer på det, de allerede var bekendt. Små forbedringer, der medførte en øget effektivitet, var Kinas svar på teknologisk udvikling.
* Hvilken betydning fik krudtvåben for den europæiske statsdannelse og udvikling? Diskuter.
Man blev nødt til at bygge stærkere mure og bedre fæstninger, der kunne hamle op med de nye kanoner. For at kunne ødelægge angribernes kanoner, blev fæstningen ligeledes nødt til at have deres egne kanoner, til at kunne ødelægge fjendens artilleri, da rækkeviden på kanoner, var større end tidligere våbens. Det blev et kapløb om udviklingen i deres forsvar og angreb, hvilket var dyrt, så det var kun de mest magtfulde der kunne deltage, hvilket førte til enevældige monarker.
* Hvordan kan den sorte død have sat gang i en proces, der førte til økonomisk vækst i Europa?
Opbruddet i middelalderens samfund, som følge af pesten, var med til at bane vejen for nye måder at tænke og agere på. Den sorte død medførte til at 30-40% af europæerne døde, og man var derfor nødt til at starte på en frisk med nyere teknologi.
* Kom med eksempler på teknodeterminisme, og argumenter derefter imod.
Bogen nævner den amerikanske historiker Lewis Mumford, der i 1928 mente, at stigbøjlen var selve årsagen til feudalismen som økonomisk system. At tillægge et enkelt objekt sådan en afgørende rolle kaldes teknodeterminisme. I dag er de fleste enige om, at det feudale system opstod før stigbøjler og riddere blev militært dominerende.
* Hvorledes kan den islamiske ekspansion have medvirket til at styrke Europas stilling senere i historien?
Arabertallene var langt enklere at anvende end det gamle romerske system og gjorde renæssancens omfattende handel betydelig nemmere. Der blev bygget universiteter, hospitaler og apoteker.
- Mads, Nour & Sina
Peter, Astrid og Louise
SvarSlet1.
Bl.a. papir, bogtrykkeren, ploven, skibe, højovnen og vandmøller. Krudt gjorde kineserne ikke brug af på samme måde som Europa. De havde ikke behov for at erobre andre lande og gjorde derfor ikke lige så stor nytte af krudtet, som sikrede Europa en dominerende stilling. Det endte med at gå imod dem selv, da Europa invaderede Kina.
2.
- De havde en ideologi kaldet, konfucianisme, der indebar, at man skulle bevare harmoni og morale over for folket. Harmonien ville ikke kunne bevares, hvis det krævede at livsstilen skulle ændres markant. Nye innovationer ville medføre en ændret livsstil og der på ikke kunne beholde moralen og harmonien.
- De fulgte Romers Lov, der indebar, at man udviklede den eksisterende teknologi og ikke opfandt nye teknologier. Dette fulgte kineserne, da der bl.a. ikke var behov for at mindske arbejdskraften.
- Kina havde en stærk centralmagt, der ikke følte behov for at ekspandere og dermed konkurrere med omliggende lande. De havde nok i det, de havde.
3.
- Højovnen fungerede kontinuert, øgede produktionen af jern og den var billig i drift. Dette var effektivt, da kanonerne skabte et øget forbrug af jern. Nu da der kunne produceres mere jern, kunne der laves flere våben, så det var muligt for landene at gå i krig og erobre andre lande.
- Det negative ved højovnen var, at den havde et stort forbrug af træ, så det var en periode, hvor der var voldsomt pres på skovene. Der blev derfor nødt til at blive lavet regler om fældning af skove, da de både skulle bruges til husholdning, højovnene og et sted til dyrene.
4.
- Kina havde, som med så meget andet, opfundet skibene først. De havde lavet kanaler, som gjorde det muligt at fragte varer med skib. Kina har som sagt ikke haft stor interesse i krigsførelse, der havde dog været enkelte store ekspeditioner, men disse blev nedlagt. De ressourcer, der blev brugt på flåden, indsamlede ikke nok udbytte, så kineserne valgte at prioritere. Ressourcerne blev derfor flytte til muren i nord, for at skærme af for mongolerne, der udgjorde en større trussel, end der var mod flåden.
- Der var en større interesse for at udforske og erobre i Europa, derfor var der større fokus på at udvikle skibene, så dette kunne muliggøres og effektiviseres. Europa drog netop fordel af skibsteknologien, da interessen var større end i Kina. De havde større og bedre udviklet skibe end Kina, fordi Kina havde ikke det samme behov for at udvikle skibene.
5.
- Krudtvåbenes udvikling medførte et behov for videreudvikling af fæstninger og borge, både for at beskytte folket, men også for at indrette det til at kunne beskyde udefrakommende.
- Den militære revolution gav derfor anledning til et rustningskapløb.