(Sara, Maria og Max) Den engelske forfatter og journalist Rudyard Kipling har skrevet digtet i 1899, og ved publiceringen i 1903 fandt denne sted i forbindelse med, at den Spansk-Amerikanske Krig brød ud. Således havde digtet et formål i form af en opfordring til de amerikanske sejrherrer om at stable et kolonistyre i Filippinerne på benene - i overensstemmelse med tankegangen om ”Hvid Mands Byrde”.
(Max, Sara og Maria) 2. Afrikanerne bliver fremstillet som værende underudviklet og primitive: "halvt djævle og halvt børn". Som resultat heraf skal den hvide mand se det som en pligt at hjælpe en underlegen race. Derfor beskriver digtet, at europæernes handlinger er "Et mål for andres vel". Ligeledes betragtes afrikanerne som teknologisk underudviklede; afrikanerne udnytter ikke landets ressourcer: "De havne I ej bruger, De veje I ej går". De afrikanske samfund hænger ikke sammen og er dysfunktionelle: "Fyld hungersnødens munde og slå al sygdom ned". Derved ser europæerne det som deres fornemste opgave at rådgive og hjælpe afrikanerne med at etablere et velfungerende samfund
(Sara, Maria og Max) 3. Teksten bygger på princippet om, at den hvide race er overlegen i forhold til den sorte (darwinisme): "Send ud den bedste søn - at tjene andre racer.", ”At søge andres fordel Og skaffe dem gevinst”. En af de fundamentale europæiske/amerikanske grundværdier er friheden, og disse værdier vil europæerne gerne videreføre til de indfødte. I den forbindelse laves der i teksten en reference til Moses, som drev jøderne ud af trældom i Ægypten under befaling af Farao. Dette hænger sammen med følgende citat: ”Hvi drev I os af trældom Og sød, ægyptisk nat?”. Således har europæerne en idé om, at de skal ”trække” de indfødte ud i friheden, på samme måde som Moses gjorde med jøderne. I sidste strofe understreges, hvor hæderlig en opgave europæerne udfører: ”Læg barnedrømmen bort - Om lauren let i hænde”. Lauren (laurbær) skal forstås som et sejrstegn, og barnedrømmen er altså drømmen om den nemme sejr, som europæerne ikke kan forvente, fordi de kun møder utak for deres hæderlige opgave. I sidste ende vil europæerne dog blive hyldet, hvorved den eurocentriske verdensopfattelse endnu en gang understreges, idet digtet fremstiller det som den overlegne hvide races pligt at tage ansvaret for de såkaldt ”primitive” racer.
(Sara, Maria og Max) 3. Selve digtet - da det netop er en kunstnerisk/lyrisk genre - kan pege mod den satiriske tekstforståelse, idet digtgenren gør det oplagt at indlægge ironi ”mellem linjerne”. Som resultat af tiden kan digtet dog også nemt læses bogstaveligt og dermed som udtryk for rendyrket racisme. Digtet kan således læses som både satirisk og racistisk, hvilket afhænger af, hvordan man tolker Kiplings holdning til emnet; der er tale om racisme, hvis Kipling selv har den darwinistiske og eurocentriske verdensopfattelse, men hvis digtet forstås satirisk, er teksten en gennemarbejdet ironisering over europæernes eurocentriske verdensbillede og selvopfattelse - og dermed udtryk for afstandtagen herfra.
1. I digtet er det den britiske journalist, Rudyard Kipling, som taler til Amerikanerne. Han siger at de skal påtage sig at etablere kolonistyre i Fillipinerne, da han mener det er den hvide race, som skal påtage sig ansvaret for primitive mennesker. (De hvide skal holde styr på alle de andre racer, da de hvide er overlegne. De skal også være med til at hive de primitive mennesker op på et højere niveau, da de står i bunden, mens de hvide står på toppen)
2. De koloniserede folkeslag fremstiles som værdiløse, da de er på et andet niveau end den hvide race, og det er derfor den hvide mands byrde at trække dem op. Det fremgår i strofe 4, at de koloniserede ikke er taknemlige for det arbejde, som de hvide har gjort for dem.
3. De hvide mænds opgave er hård og uden belønning, da skal går ind for det med liv og sjæl. I sidste ende vil de dog blive hyldet, når de har udført deres opgave.
4. Det kan læses sådan, at de hvide fremstilles bedre end alle racer. "Så løft en hvid mans byrde" - det ses som en byrde for den hvide race at skulle hjælpe de andre og det er ligesom kun dem som kan gøre det.
Den britiske forfatter og journalist Rudyard Kipling er afsender som taler til europæerne i form af en opfordring.
2. Hvordan fremstilles de koloniserede folkeslag?
De fremstilles meget dårligt og værdiløse. Som de fremstår i tekste er de sorte de hvide undelegen samt har de sorte dårlige rettigheder. De må ikke gå samme veje som de hvide. Deres liv og skæbne er forudbestemt.
3. Hvordan fremstilles de hvide mænds opgave?
De hvide arbejder med liv og sjæl. De får en hyldest til slut. De sorte løfte de hvide mænds byrde.
4. Hvordan kan Kiplings digt læses som racistisk? Hvordan kan det fremstå satirisk? '' Byg dem af liv, i lever og af den død, i får'' -> de hvide bestemmer deres liv og død.
Bl.a. står der også i digtet at de sorte ikke må gå samme vej som de hvide (diskrimination)
(Sara, Maria og Max)
SvarSlet1. Afsender: Kipling
Modtager: Andre hvide mænd, da digtet er skrevet som en opfordring til disse hvide mænd.
(Sara, Maria og Max)
SletDen engelske forfatter og journalist Rudyard Kipling har skrevet digtet i 1899, og ved publiceringen i 1903 fandt denne sted i forbindelse med, at den Spansk-Amerikanske Krig brød ud. Således havde digtet et formål i form af en opfordring til de amerikanske sejrherrer om at stable et kolonistyre i Filippinerne på benene - i overensstemmelse med tankegangen om ”Hvid Mands Byrde”.
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSlet(Max, Sara og Maria)
SvarSlet2. Afrikanerne bliver fremstillet som værende underudviklet og primitive: "halvt djævle og halvt børn". Som resultat heraf skal den hvide mand se det som en pligt at hjælpe en underlegen race. Derfor beskriver digtet, at europæernes handlinger er "Et mål for andres vel".
Ligeledes betragtes afrikanerne som teknologisk underudviklede; afrikanerne udnytter ikke landets ressourcer: "De havne I ej bruger, De veje I ej går". De afrikanske samfund hænger ikke sammen og er dysfunktionelle: "Fyld hungersnødens munde og slå al sygdom ned". Derved ser europæerne det som deres fornemste opgave at rådgive og hjælpe afrikanerne med at etablere et velfungerende samfund
(Sara, Maria og Max) 3. Teksten bygger på princippet om, at den hvide race er overlegen i forhold til den sorte (darwinisme): "Send ud den bedste søn - at tjene andre racer.", ”At søge andres fordel Og skaffe dem gevinst”. En af de fundamentale europæiske/amerikanske grundværdier er friheden, og disse værdier vil europæerne gerne videreføre til de indfødte. I den forbindelse laves der i teksten en reference til Moses, som drev jøderne ud af trældom i Ægypten under befaling af Farao. Dette hænger sammen med følgende citat: ”Hvi drev I os af trældom Og sød, ægyptisk nat?”. Således har europæerne en idé om, at de skal ”trække” de indfødte ud i friheden, på samme måde som Moses gjorde med jøderne. I sidste strofe understreges, hvor hæderlig en opgave europæerne udfører: ”Læg barnedrømmen bort - Om lauren let i hænde”. Lauren (laurbær) skal forstås som et sejrstegn, og barnedrømmen er altså drømmen om den nemme sejr, som europæerne ikke kan forvente, fordi de kun møder utak for deres hæderlige opgave. I sidste ende vil europæerne dog blive hyldet, hvorved den eurocentriske verdensopfattelse endnu en gang understreges, idet digtet fremstiller det som den overlegne hvide races pligt at tage ansvaret for de såkaldt ”primitive” racer.
Slet(Sara, Maria og Max)
Slet3. Selve digtet - da det netop er en kunstnerisk/lyrisk genre - kan pege mod den satiriske tekstforståelse, idet digtgenren gør det oplagt at indlægge ironi ”mellem linjerne”. Som resultat af tiden kan digtet dog også nemt læses bogstaveligt og dermed som udtryk for rendyrket racisme.
Digtet kan således læses som både satirisk og racistisk, hvilket afhænger af, hvordan man tolker Kiplings holdning til emnet; der er tale om racisme, hvis Kipling selv har den darwinistiske og eurocentriske verdensopfattelse, men hvis digtet forstås satirisk, er teksten en gennemarbejdet ironisering over europæernes eurocentriske verdensbillede og selvopfattelse - og dermed udtryk for afstandtagen herfra.
Ovenstående svar er til spørgsmål 4!
Slet1. I digtet er det den britiske journalist, Rudyard Kipling, som taler til Amerikanerne. Han siger at de skal påtage sig at etablere kolonistyre i Fillipinerne, da han mener det er den hvide race, som skal påtage sig ansvaret for primitive mennesker.
SvarSlet(De hvide skal holde styr på alle de andre racer, da de hvide er overlegne. De skal også være med til at hive de primitive mennesker op på et højere niveau, da de står i bunden, mens de hvide står på toppen)
2. De koloniserede folkeslag fremstiles som værdiløse, da de er på et andet niveau end den hvide race, og det er derfor den hvide mands byrde at trække dem op. Det fremgår i strofe 4, at de koloniserede ikke er taknemlige for det arbejde, som de hvide har gjort for dem.
3. De hvide mænds opgave er hård og uden belønning, da skal går ind for det med liv og sjæl. I sidste ende vil de dog blive hyldet, når de har udført deres opgave.
4. Det kan læses sådan, at de hvide fremstilles bedre end alle racer. "Så løft en hvid mans byrde" - det ses som en byrde for den hvide race at skulle hjælpe de andre og det er ligesom kun dem som kan gøre det.
1. Hvem taler, og hvem tales der til i digtet?
SvarSletDen britiske forfatter og journalist Rudyard Kipling er afsender som taler til europæerne i form af en opfordring.
2. Hvordan fremstilles de koloniserede folkeslag?
De fremstilles meget dårligt og værdiløse. Som de fremstår i tekste er de sorte de hvide undelegen samt har de sorte dårlige rettigheder. De må ikke gå samme veje som de hvide. Deres liv og skæbne er forudbestemt.
3. Hvordan fremstilles de hvide mænds opgave?
De hvide arbejder med liv og sjæl. De får en hyldest til slut. De sorte løfte de hvide mænds byrde.
4. Hvordan kan Kiplings digt læses som racistisk? Hvordan kan det fremstå satirisk?
'' Byg dem af liv, i lever
og af den død, i får'' -> de hvide bestemmer deres liv og død.
Bl.a. står der også i digtet at de sorte ikke må gå samme vej som de hvide (diskrimination)